25. februar 2021
Kommunaldirektør Per Røner forlader sin post med udgangen af marts efter knap 22 år på posten. Hans afløser ventes at være på plads i direkte forlængelse af hans fratræden. Foto: Henrik Fisker
Kommunaldirektør Per Røner forlader sin post med udgangen af marts efter knap 22 år på posten. Hans afløser ventes at være på plads i direkte forlængelse af hans fratræden. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kommunaldirektør skal sigte højt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kommunaldirektør skal sigte højt
Stevns - 15. januar 2021 kl. 08:51
Af Henrik Fisker

Når kommunaldirektør Per Røner går på pension med udgangen af marts, er det planen, at hans afløser kan tiltræde med det samme. Stevns Kommune satser på, at ansættelsen af ny kommunaldirektør kan ske på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde tirsdag 16. februar således, at kommunens nye topchef er klar i stolen 1. april, hvilket i praksis vil sige efter påskeferien.

arrow Læs også: Ny direktør ventes at tiltræde 1. maj

Fristen for at søge den ledige stilling udløber mandag 25. januar kl. 8.30, hvor ansøgninger skal være fremme hos Lundgaard Konsulenterne. Herefter vil ansøgerne blive indkaldt til jobsamtale med ansættelsesudvalget, som to dage efter ansøgningsfristen udvælger, hvem der skal inviteres. Første runde finder sted torsdag 4. februar, mens anden samtale finder sted torsdag 11. februar. Ind imellem de to samtalerunder skal de kandidater, der går videre, igennem en såkaldt kompetenceafklaring, ligesom der bliver en særskilt dialog med borgmester Anette Mortensen (V) om hendes vurdering af ansøgerne.

Personlige egenskaber
I jobopslaget lægger Stevns Kommune op til, at den nye kommunaldirektørs personlighed skal passe ind i organisationen.

»Du er let at gå til, uformel og ordentlig. Du er hurtigt tænkende og kreativ, når der er brug for, at vi tænker de langsigtede strategier, men hele tiden med skarpt fokus på, hvad en mindre organisation skal rumme. Du kan derfor også prioritere vores indsats, så vi når i mål med det meste. Du har politisk flair og erfaring, er en god organisationsudvikler, og du er en rigtig talentfuld leder, der formår at få det bedste ud af andre ledere, hedder det bl.a. i jobprofilen for den nye kommunaldirektør.

Forhåndenværende søm
I opslaget slås det fast, at Stevns er en mindre kommune, hvor der er kort vej mellem top og bund. Derfor ventes det også, at kommunaldirektøren selv træder til og er »det forhåndenværende søm«, når det spidser til. Samtidig skal han eller hun være visionær. Allerede i overskriften på opslaget slås det fast, at der søges en kommunaldirektør, der »sigter højt«.

I jobopslaget bruger kommunen en del plads på at beskrive Stevns, og det slås bl.a. fast, at »vores borgere bor et godt sted«, hvor de på den ene side kan »nyde roen og den pragtfulde natur på landet« og på den anden side være tæt på hovedstadsområdet og Køge, hvis »store udvikling i disse år smitter positivt af på Stevns«. Med »rigtigt mange arbejdspladser tæt på kan mange derfor få familiepakken til passe perfekt hos os«.

Der gøres dog også opmærksom på, at økonomien er presset i Stevns Kommune, der har været nødt til at hæve skatteprocenten, og det slås fast, at man ofte er nødt til »at skulle være nøjsomme«.

Jobopslaget er et resumé af en 10 sider lang personprofil udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne, der bistår Stevns Kommune med ansættelsen af ny kommunaldirektør og tilbyder at være sparringspartner for den nye topchef i den første tid efter ansættelsen.

Ansættelsen af den nye kommunaldirektør sker på kontraktvilkår og aflønnes med en årsløn, der i øjeblikket udgør 1.232.000 kroner inklusive et 20 procent kontrakttillæg, men eksklusive pension. Til sammenligning ligger borgmesterens løn i Stevns Kommune på cirka 800.000 kroner om året efter den seneste regulering pr. 1. januar 2017.

arrow Kan kommunen nøjes med to direktører?
18. januar 2021 kl. 17:00 Opdateret: kl. 12:59
arrow Endnu en kommunal direktør har sagt op
22. december 2020 kl. 12:35 Opdateret: kl. 13:01
arrow Konsulentfirma skal hjælpe med at finde ny kommunaldirektør
18. december 2020 kl. 14:11 Opdateret: kl. 12:47
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk