25. november 2020
Mette Krogh Olsen er ny formand for Horisonten STU?s bestyrelse. Foto: Henrik Fisker
Mette Krogh Olsen er ny formand for Horisonten STU?s bestyrelse. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny formand for Horisonten STU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny formand for Horisonten STU
Stevns - 19. november 2020 kl. 05:51
Af Henrik Fisker

Horisonten STU har fået ny formand. På et bestyrelsesmøde torsdag har Hans Christian Rasmussen fra Gevnø Mark valgt at trække sig som formand og som medlem af bestyrelsen. Han afløses af Mette Krogh Olsen, Rødvig.

»Efter flere års ihærdig og værdifuld indsats har Hans Chr. Rasmussen valgt at trække sig som formand. En stor tak til HC for hans kæmpe og helhjertede indsats for vores unge«, hedder det i en pressemeddelelse fra Horisonten STU.

Den nye formand er i forvejen formand for Alpha E-sport Stevns, der arbejder for at give unge mulighed for et aktivt liv. Foreningen rummer både unge med og uden diagnoser og skal efter en ombygning flytte ind på anden sal af Horisontens nye domicil i Pakhuset i den gamle Grønvolds Gård.

- Jeg brænder rigtigt meget for udsatte børn, og med Alpha E-sports kommende placering i Pakhuset var det naturligt for mig at sige ja til opgaven som formand, siger Mette Krogh Olsen.

Næstformand er uændret Nille Skalts, Frederiksberg. Den øvrige bestyrelse består af Tibina Jensen Starup, Klippinge, Bjarne Hendrichsen, Lyderslev, og Lasse Bech, Klippinge.

»På bare seks år er Horisonten STU, Beskæftigelse og Botilbud ekspanderet fra at have seks unge til i dag, hvor der er oprettet 50 uddannelsespladser på STU'en, 20 pladser i beskyttet beskæftigelse, og 39 unge har bopæl på Horisonten. Der er skabt 20 nye arbejdspladser, og succesen fortsætter med nye projekter i støbeskeen. Derfor konstituerer bestyrelsen sig, så Horisonten STU, Beskæftigelse og Botilbud er strategisk gearet til at gøre livet endnu bedre for unge med særlige behov, som fortjener et bedre og mere ligeværdigt liv«, hedder det i pressemeddelelsen fra Horisontens bestyrelse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk