22. september 2018
Iben Bjørnsson har skrevet en biografi om Urban Hansens unge år - og håber, at det engang bliver muligt at skrive opfølgeren om hans tid som bykonge i København. Foto: Henrik Fisker
Iben Bjørnsson har skrevet en biografi om Urban Hansens unge år - og håber, at det engang bliver muligt at skrive opfølgeren om hans tid som bykonge i København. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bog: Urban Hansen - portræt af en koldkriger og bykonge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bog: Urban Hansen - portræt af en koldkriger og bykonge
Stevns - 10. juli 2018 kl. 06:39
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Urban Hansen kendes i dag navnlig som bykongen af København, hvor han var overborgmester fra 1962 til 1976. Hans navn knyttes ikke mindst til bysanering og opførelse af socialt boligbyggeri - f.eks. Urban-planen på Amager, som han selv lagde navn til. For mange er han indbegrebet af social velfærd i en blanding af rå magtudøvelse uden plads til politiske modsigelser.

Mindre kendt er det i dag, at Urban Hansen allerede inden da var et fremtrædende medlem af Socialdemokratiet og formentlig kunne være blevet én af sit partis store sønner på Christiansborg. Han var medlem af Folketinget fra 1953 til 1956 og stod til en ministerpost, da han foretog sit bemærkelsesværdige skifte til socialborgmester i København efter at have været medlem af Borgerrepræsentationen siden 1946.

Det er denne periode, som er i fokus i en ny bog, skrevet af ph.d. i historie og museumsinspektør ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort Iben Bjørnsson. I Urban - de unge år 1908-1956 følger hun det socialdemokratiske ikon frem til den dag, da han indtog borgmesterkontoret på Københavns Rådhus.

Iben Bjørnsson er ikke for ingenting leder af et koldkrigsmuseum, og det var præcis hendes interesse for Den Kolde Krig, som fik hende på sporet af Urban Hansen. Han spillede nemlig en central rolle i Socialdemokratiets antikommunistiske arbejde i årene efter Anden Verdenskrig - og det afspejler sig tydeligt i hendes bog.

- Efter krigen stod den kommunistiske bevægelse relativt stærkt i Danmark, og Danmarks Kommunistiske Parti forsøgte aktivt at påvirke den politiske dagsorden. Partiet havde i 1945 18 mandater i Folketinget og plads i befrielsesregeringen, og i fagbevægelsen vandt partiets tillidsfolk fodfæste. Det var en torn i øjet på Socialdemokratiet, der så sin position truet fra venstre, og det kom til et ideologisk opgør mellem Socialdemokratiet og DKP, fortæller Iben Bjørnsson.

På kommunistjagt
Det blev afsættet til oprettelsen af Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC), der så dagens lys allerede i 1944 - altså mens Danmark stadig var besat af nazisterne. Iben Bjørnsson skrev i 2008 en afhandling om AIC's virke fra 1944 til 1973, og den udkom i bogform i 2012. Her citeres kilder for, at der ikke blot var tale om en socialdemokratisk propagandavirksomhed, men også en uofficiel efterretningstjeneste, der på et tvivlsomt demokratisk grundlag registrerede oplysninger om uønsket politisk aktivitet.

- AIC's bestyrelse bestod af de absolutte spidser i fagbevægelsen på et tidspunkt, hvor DKP var på højden af sin popularitet. Lederen af organisationen: Sigvald Hellberg ansatte i 1947 Urban Hansen i AIC, og det blev afsættet til en periode, hvor Urban blev én af landets førende kommunistjægere. Han skabte hurtigt et kæmpemæssigt netværk og var meget velinformeret om kommunisternes aktiviteter i den periode, hvor Jerntæppet sænkede sig over Europa, Danmark blev medlem af Nato, og Den Kolde Krig med skarpe ideologiske markeringer blev dagens orden, siger Iben Bjørnsson.

Til trods for det betegner forfatteren ikke Urban Hansen som en mand, der selv formulerede sine stærke ideologiske holdninger.

- Urban var først og fremmest den trofaste partisoldat - altid loyal mod partilinjen og mod partitoppen. Hans plads var nede i maskinrummet. Og da han var særdeles arbejdsom, blev han en ganske effektiv kraft, der i høj grad var med til at cementere Socialdemokratiets position som regeringsbærende i en uafbrudt periode fra 1953 og 15 år frem. Det skete med fokus på velfærd i bred forstand: sociale ydelser, sygehusvæsen og uddannelse. I sin tid i Folketinget var han én af partiets forhandlere, der fik vedtaget loven om folkepensionen, siger Iben Bjørnsson.

Kommer der et bind 2?
Udgivelsen af bogen om Urban Hansens unge år kalder nærmest på et opfølgende bind 2 med beskrivelse af hans tid som kongen af København, indtil Egon Weidekamp tog over i 1976. Om fortsættelsen kommer, er dog uvist.

- Jeg har skrevet bogen om Urbans unge år på et forskningsstipendiat. Jeg har brugt to år på fuld tid på at samle materiale og skrive manuskriptet, og jeg ved ikke lige, hvor jeg skal finde tilsvarende tid til at skrive opfølgeren, selv om det helt sikkert kunne være en spændende opgave, siger Iben Bjørnsson.

Iben Bjørnsson: »Urban - de unge år 1908-1956«. Er udkommet på Forlaget Frydenlund. Indbundet, 503 sider, illustreret. Vejledende udsalgspris: 399 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk