17. februar 2019
Cirka 60 var mødt op til borgermøde i og om Stevnshallen onsdag aften. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Cirka 60 var mødt op til borgermøde i og om Stevnshallen onsdag aften. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Stevnshal: Både bekymringer og forventninger florerer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Stevnshal: Både bekymringer og forventninger florerer
Stevns - 14. februar 2019 kl. 13:02
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad skal en ny hal i Store Heddinge indeholde - og ikke mindst, hvor skal den placeres - samt skal man bygge den nye hal, inden man river den gamle ned?

arrow Læs også: Omfartsvej ved Store Heddinge tænkes ind i helhedsplan for Stevnshallen

Det var de mest vægtede spørgsmål, da Stevns Kommune onsdag aften havde inviteret til borgermøde om byggeriet af en ny hal i Store Heddinge. Der kom mange, men ikke nogen entydige svar på spørgsmålene blandt de omkring 60 fremmødte i aftes, da de i grupper først forsøgte sig med at få så mange nye idéer på bordet som muligt - for derefter at begrænse sig til de tre vigtigste af slagsen.

Det var udvalgsformanden for fritidsområdet, Mikkel Lundemann Rasmussen (K), der bød velkommen og samtidig han pointerede, at han som politiker i aften ville lytte meget mere end han ville tale.

- Det er vigtigt, at brugerne tager ejerskab af den nye hal. Og derfor er det også vigtigt, at brugerne kommer til orde i aften. Som min mor altid sagde til mig, da jeg var lille: der er en grund til, at du er født med to ører og kun én mund, sagde han inden han overlod ordet til arkitekt Louise Halkjær Pedersen fra Stevns Kommunes forvaltning, der i sit oplæg slog fast, at intet er besluttet i forhold til placering, udseende og indhold i den nye hal.

Der er ikke nogen tvivl om, at placeringen af hallen ligger de fleste meget på sinde. Det kom i aftes frem, at mange af de foreninger, der bruger hallen, har en stor bekymring i forhold til, at de måske skal stå uden en hal i en lang periode, hvis den gamle hal rives ned, inden en ny bliver bygget.

- Vi er i den grad bekymrede for, at vi vil miste medlemmer, som vi ikke vil få ind i folden igen, som en repræsentant fra Sierslev HK formulerede det.

Derfor pegede de også på at placere en ny hal et andet sted end den gamle hal, så sidstnævnte kan holdes åben i byggeprocessen.

Der var dog andre, som mente, at det absolut vigtigste parameter for at gå i gang med at bygge, det er, at man får en sammenhængskraft med svømmehallen, så det bliver et aktivitetscenter og ikke blot to udafhængige haller. Det vil eksempelvis også sikre, at man kan tænke i et fælles cafeteria, som mange brugere af både Stevnsbadet og Stevnshallen har efterspurgt i mange år.

- Det skal være skidt før det kan blive godt, lød argumentet i forhold til at rive den gamle hal ned fra en start.

Nu er de mange idéer på bordet, og det er op til politikerne at træffe et valg, der kan sætte byggeprocessen i gang.

Borgermødet i aftes er første skridt i netop den proces, der efter planen skal lede frem til indvielse af den nye hal i august eller september 2021. Byggestarten går i april 2020, men inden da skal der vedtages en helhedsplan, som kommer i offentlig høring hen over næste vinter. Og det kræver, at man tager stilling til placeringen på det næstkommende udvalgsmøde i Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Turismeudvalget, så det formentlig allerede kan blive behandlet på Kommunalbestyrelsens møde i marts måned.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge torsdag 14. februar

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk