15. august 2018
Bent Møller åbnede fredag sin nyeste forretning: en 450 kvadratmeter stor møbelbutik i Nordeas gamle bankfilial. Foto: Henrik Fisker
Bent Møller åbnede fredag sin nyeste forretning: en 450 kvadratmeter stor møbelbutik i Nordeas gamle bankfilial. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu står der møbler i banken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu står der møbler i banken
Stevns - 20. januar 2018 kl. 06:39
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag slog byens entreprenante handelsmand Bent Møller dørene op for sin nye møbelforretning. Den åbnede i Nordeas tidligere filial på Nytorv, hvor der nu står det ene sofasæt ved det siden af det andet oplyst af et væld af standerlamper.

arrow Læs også: Formøde om ny Aldi-bygning

- Jeg glæder mig over at være kommet på plads og til at byde kunderne velkomne. Det er godt, at det store banklokale ikke skal tomt mere, og det skaber helt sikkert mere liv i bymidten, at vi åbner her, siger Bent Møller til DAGBLADET Stevns lørdag.

Han blev 12. december pludselig sagt op på lejemålet i Rengegade 31 mellem Aldi og Shell-tanken. Han skulle være ude allerede til nytår, da supermarkedskæden har købt bygningen for at rive den ned. Den skal give plads til en ny dagligvarebutik på intet mindre end 1500 kvadratmeter.

Det blev en hektisk tid for Bent Møller lige op til jul, og han undrer sig over, hvorfor det skulle gå så hurtigt. Til dato står hans gamle bygning tom og urørt hen.

Men det lykkedes ham at få en lejekontrakt med det udlejningsselskab, som overtog Nordeas gamle bygning på Nytorv, så han kunne flytte møblerne ind mellem jul og nytår. Butikslokalet er på 450 kvadratmeter.

- Jeg har været glad for at være i Rengegade, fordi der hørte et stort lagerrum til butikken. Her er ikke plads til at opmagasinere møbler, og derfor har jeg dem stående på forskellige adresser rundt om på Stevns. Beliggenheden på Nytorv er fin, men det kan komme til at give nogle trafikale problemer, når vi skal have møblerne transporteret til og fra forretningen, siger Bent Møller.

Huset Bent Møllers nyeste skud på stammen vil fremover holde åbent tirsdag, torsdag og fredag kl. 13-17 samt lørdag kl. 10-13. Uden for dette tidsrum er man velkommen til at henvende sig i forretningen på Algade 13.

Der er endnu ikke fastsat en officiel åbningsdag i møbelforretningen, men det bliver formentlig engang i februar, oplyser Bent Møller.

arrow Aldi bygger ny butik - alt rives ned
15. december 2017 kl. 13:55 Opdateret: kl. 10:40

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk