22. november 2019
Som et forsøg sætter parterne sammen fem pakkebokse op ved de lokaltogsstationer og busstoppesteder i Stevns Kommune, som flest passagerer bruger til og fra arbejde eller fritidsaktiviteter. To af dem er allerede blevet stillet op ved busstoppestederne i Valløby og Holtug. De næste tre opstilles i starten af det nye år ved lokaltogsstationerne i Jernbanegade i Store Heddinge og Hårlev stationsvej i Hårlev samt ved busstoppestedet i Højerup. Foto: Henrik Fisker
Som et forsøg sætter parterne sammen fem pakkebokse op ved de lokaltogsstationer og busstoppesteder i Stevns Kommune, som flest passagerer bruger til og fra arbejde eller fritidsaktiviteter. To af dem er allerede blevet stillet op ved busstoppestederne i Valløby og Holtug. De næste tre opstilles i starten af det nye år ved lokaltogsstationerne i Jernbanegade i Store Heddinge og Hårlev stationsvej i Hårlev samt ved busstoppestedet i Højerup. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan du hente pakker ved busholdepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan du hente pakker ved busholdepladsen
Stevns - 05. november 2019 kl. 10:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Hent din pakke, når du står og venter på bussen!«

Sådan skriver trafikselskabet Movia, Stevns Kommune og virksomheden Nordic Infrastructure i en fælles pressemeddelelse. De vil i fællesskab forsøge at gøre det lettere at kombinere kollektiv transport med nogle af de andre gøremål, man har i løbet af en dag.

Som et forsøg sætter parterne sammen fem pakkebokse op ved de lokaltogsstationer og busstoppesteder i Stevns Kommune, som flest passagerer bruger til og fra arbejde eller fritidsaktiviteter.

To af dem er allerede blevet stillet op ved busstoppestederne i Valløby og Holtug. De næste tre opstilles i starten af det nye år ved lokaltogsstationerne i Jernbanegade i Store Heddinge og Hårlev stationsvej i Hårlev samt ved busstoppestedet i Højerup.

Nærbokse ved centrale busstoppesteder og lokaltogsstationer giver passagererne mulighed for at kombinere flere gøremål: man kan tage sin pakke med på vejen hjem fra arbejde eller udnytte de minutter, man alligevel venter på bussen til at samle sin pakke op.

Vælg boksen ved netkøb

Ved de to stoppesteder hvor nærboksene er sat op i uge 42, kan stevnsboerne i Stevns Kommune aktivt vælge at få leveret deres pakke. Man skal blot vælge levering til nærboks i check-ud, når man bestiller en vare på nettet - det gælder foreløbigt alle de hjemmesider, der tilbyder levering til nærboks.

- Nærboksen er et godt initiativ, og i Stevns Kommune er vi glade for at være med til at afprøve konceptet med de lokale pakkebokse opsat ved knudepunkter for den kollektive trafik og ved busstoppesteder i nogle af kommunens landsbyer. Vi håber, at vores borgere vil tage godt imod dette nye tilbud, som kan være med til at gøre det lettere både at sende og afhente pakker, siger Flemming Petersen, der er formand for Plan- Miljø- og Teknikudvalget i Stevns Kommune.

Letere hverdag
Hos Nordic Infrastructure har man skabt konceptet omkring nærboks.

- Det har vi gjort for at lette danskernes hverdag, så vi alle sparer tid og ikke behøver at tage bilen, for at hente vores pakker. Vi er derfor meget glade for samarbejdet med Movia og Stevns Kommune, hvor vi sammen skaber en mere bæredygtig leverings- og afhentningsform, fortæller administrerende direktør Lars Hem Simonsen i Nordic Infrastructure.

Hos Movia er de optaget af at gøre den kollektive transport til et attraktivt transportvalg.

- Vi kender vist alle, at det kræver praktik at få hverdagspuslespillet til at gå op. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Stevns Kommune og Nordic Infrastructure kan lave dette forsøg med pakkebokse ved stoppestederne, som det første sted på Sjælland. Vi er meget spændte på at se, hvordan borgerne tager imod de nye muligheder«, siger Movias kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk