20. oktober 2021
Bernhard Christian Petersen brændte i den grad for Sydstenvs G&I, og han har været ankermand i utallige projekter, der alle har haft som mål at bakke op om foreningen. Billedet er fra en stund ved truckerstævnet i Lyderslev, hvor han tog imod DAGBLADETs udsendte. Foto: Erik Nielsen
Bernhard Christian Petersen brændte i den grad for Sydstenvs G&I, og han har været ankermand i utallige projekter, der alle har haft som mål at bakke op om foreningen. Billedet er fra en stund ved truckerstævnet i Lyderslev, hvor han tog imod DAGBLADETs udsendte. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nekrolog: En forenings-ildsjæl har forladt os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nekrolog: En forenings-ildsjæl har forladt os
Stevns - 21. september 2021 kl. 14:37
Af Erik Nielsen

Bernhard Christian Petersen fra Karise er stillet sovet ind 70 år gammel. Han var en kæmpe drivkraft med omdrejningspunkt i Sydstevns G&I indtil det sidste. Siger man truckerstævne i Lyderslev, så må man også nævne Bernhard Petersen. Siger man banko-show i Stevnshallen og mandagsbanko i Lyderslevs klubhus, så kommer man ikke uden om Bernhard Petersen. Siger man Sydstevns G&I, så var Bernhard Petersen en drivende kraft og omdrejningsfigur.

Nu er Bernhard sovet stille ind ligesom truckerstævnet gjorde for nogle år siden, og banko-showet i Stevnshallen nu også gør sammen med Bernhard.

Sydstevns G&I består, men foreningen har i den grad mistet en af de drivkræfter, som i mange år har tegnet sig for en stor del af foreningens mange aktiviteter.

Fejrede jubilæum

For tre år siden fejrede Sydstevns G&I 150 års jubilæum. I den sammenhæng kiggede undertegnede forbi til et interview med tre af klubbens hædersmænd, som tilsammen næsten havde lige så mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, som klubben er gammel.

En af dem var Bernhard Petersen. Siden han var helt ung, har han lagt mange timer i den klub, hans hjerte bankede for.

I mange år var Stevns Truckerstævne og Kræmmermarked et godt aktiv for Sydstevns G&I. Det er mange faktorer, der førte til, at truckerstævnet ikke eksisterer mere - det kørte til og med 2016.

- Papirarbejde og bureaukrati sugede kræfterne ud af os, og samtidig er der jo ikke nogen af os, der bliver yngre, sagde Bernhard Petersen, dengang til DAGBLADET.

Samtidig glædede han sig over sig over, at man stadig havde succes med at arrangere de populære bankoshows i Stevnshallen. 39 gange nåede bankoshowet ud til stevnsboerne, inden Bernhards sygdom og død nu også sætter en stopper for dette populære arrangement.

Født på Stevns

Bernhard var født og opvokset på Stevns, men flyttede til Karise i forbindelse med sin ansættelse ved Vejvæsnet i Faxe Kommune.

I 2014 blev Bernhard sammen med sin hustru, Lilian, indstillet til Stevnsprisen. Begrundelsen var dengang:

»I forbindelse med Sydstevns G&I's klubhus alvorlige vanskeligheder for nogle år siden, gik Bernhard aktivt ind i redningsplanen med kontakt til långivere og fik afværget en konkurs. I dag er der styr på økonomien, ugentlige bankespil, en månedlig aftenspisning samt mange privat udlejninger. Og uden Bernhard og Lillian havde der næppe været noget truckerstævne og kræmmermarked i Lyderslev. De trådte til, da den tidligere ledelse forlod arenaen efter rod i økonomien.

Bernhard er en udvarende kraft. Lillian klarer det økonomiske til UG. Deres tidsforbrug for fællesskabet i Sydstevns G&I er enormt, og de fortjerner en påskønnelse.«

Bernhard Petersen bisættes fra Karise Kirke på torsdag 23. september klokken 14.

Æret være Bernhards minde.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk