16. december 2018
Museumsdirektør Orla Madsen tiltrådte stillingen 1. oktober sidste år og har siden haft travlt med at udarbejde en redningsplan for bl.a. den stevnske kulturarv. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Museumsdirektør Orla Madsen tiltrådte stillingen 1. oktober sidste år og har siden haft travlt med at udarbejde en redningsplan for bl.a. den stevnske kulturarv. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museet skal gå på tre ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museet skal gå på tre ben
Opdateret 08. marts 2018 kl. 12:46
Stevns - 07. marts 2018 kl. 15:37
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Orla Madsen sidste efterår blev ansat som direktør for Østsjællands Museum, var det med en bunden opgave. Nogle måneder forinden landede Slots- og Kulturstyrelsen en kritisk rapport, der evaluerer museets aktiviteter. Mens der var topkarakterer til formidlingen af såvel geologien og Den Kolde Krig, lod rapporten ingen tvivl tilbage om, at den nyere historie er blevet forsømt.

arrow Læs også: Nyt Stevns: Museet har siddet på hænderne

Konkret udtrykte styrelsen bekymring for samlingen på Stevns Museum i Højerup, der ikke bliver opbevaret under betryggende forhold. Bygningen er i så dårlig tilstand, at hvis der ikke bliver gjort noget ved forholdene nu, skulle genstandene evakueres, hed det i rapporten.

Det var alarmerende læsning for museets bestyrelse - og det er den melding, som nu er resulteret i planen om at lukke ikke blot museet i Højerup, men også bymuseet i Haslev og samle det hele på Faxes gamle rådhus. En storstilet plan, som er faldet på plads efter Orla Madsens ansættelse, og som nu efter adskillige møder nu har samlet et flertal i Stevns Kommunalbestyrelse for en låneansøgning, så museet kan købe rådhuset af Faxe Kommune. Her kom sagen på plads allerede før jul.

DAGBLADET Stevns har haft en stående aftale med Orla Madsen om et tiltrædelsesinterview siden sidste efterår, men først nu - efter at flytteplanerne er blevet offentliggjort - er museumsdirektøren klar til at åbne op for posen.

Han tager imod med åbne arme og foreslår, at besøget på museet i Højerup starter med en rundvisning i udstillingshallen. Temperaturen indenfor denne martsdag ligger mellem nul og fem plusgrader, og hele tiden høres lyden af dryp fra loftet, hvor vanddråber rammer de opstillede spande og baljer. For der er hul i taget, og det giver rummet et fugtigt klima, der har sat sig sine spor i form af skimmelsvamp.

- Samlingen rummer en del fine genstande, som bare ikke kommer til deres ret i disse omgivelser. Hvis de bliver opbevaret og præsenteret ordentligt, kan det blive til en spændende og seværdig udstilling, siger Orla Madsen.

Urealistisk tanke
Det er netop denne vision, der er baggrunden for planen om at flytte hele samlingen til Faxe. Her kan museet råde over lige ved 3000 kvadratmeter og få plads til hele sit magasin i kælderen, mens der bliver udstillingshal i den ene fløj samt administration og mødelokaler i den anden.

Men blandt adskillige stevnsboer er planen modtaget med lige dele chok og beklagelse - især på de sociale medier. Flere har spurgt, hvorfor man ikke blot sætter bygningen i Højerup i stand og lader de stevnske rekvisitter blive dér, hvor de er indsamlet.

Orla Madsen er ikke i tvivl om, at den tanke er urealistisk. Han åbner en skuffe på sit kontor og finder en gammel rapport fra 2011 frem. Rådgivningsfirmaet Rambøll skrev dengang, at blot en nødtørftig istandsættelse med bl.a. nyt tag, men uden opvarmning, dengang ville løbe op i 10,3 millioner kroner.

- Og Slots- og Kulturstyrelsen vil have en opvarmet bygning for at passe på genstandene. Til sammenligning kan vi få et helt rådhus for 7,5 millioner kroner inklusive ombygning til vores formål, siger museumsdirektøren.

Han er ikke tvivl om, at hvis museet ikke reagerer nu, så står Østsjællands Museum til at miste sin statsanerkendelse og dermed statens bevillinger.

Verdensarven er uberørt
Museumsdirektøren slår fast, at kulturarven - den nyere tid, som han kalder den - skal have samme status i Østsjællands Museum som geologien og koldkrigsmuseet. Museet skal gå på tre ben, understreger han.

- Vi har ikke fået verdensarven på grund af en rød brandbil på Stevns Museum. Stevns Klint bliver liggende, hvor den er, og forhåbentlig kommer der snart et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud. Koldkrigsmuseet er en succes, som på 10. år trækker næsten 40.000 betalende gæster til Stevns. Men genstandene på Stevns Museum har hverken noget med verdensarven eller Den Kolde Krig at gøre, siger han.

Orla Madsen kommer fra Sønderjylland, hvor 23 kommuner for 11 år siden blev slået sammen til fire. Det gav en masse dønninger, men eftertiden har vist, at verden går videre, og at den sønderjyske identitet består, siger han.

- Jeg har boet fem måneder på Stevns nu og undrer mig en lille smule over, hvor stor betydning nogle tillægger det, at vi nu vil flytte nogle stærkt truede genstande 20 kilometer mod vest. Stevns Museum har 5000 besøgende om året, og det er altså ikke ret mange. Men hvis vi laver en seværdig udstilling, kan det da være, at vi kan trække nogle flere. Og turisterne er altså ligeglade med, om de krydser en kommunegrænse, når de skal ud at køre, siger han.

arrow Omstridt flytning af to museer er nu en realitet
20. marts 2018 kl. 13:56 Opdateret: kl. 13:15
arrow Skal Stevns på museum?
16. marts 2018 kl. 13:32 Opdateret: kl. 13:32
arrow Kalk som overskrift på nyt museum
11. marts 2018 kl. 07:47 Opdateret: kl. 18:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk