18. juni 2019
Chedirigent Toshiyuki Kamioka er atter klar til at svinge taktstokken, når han på fredag står i spidsen for Copenhagen Phil i Hårlevhallen.
gallery icon

Se billedserie

Chedirigent Toshiyuki Kamioka er atter klar til at svinge taktstokken, når han på fredag står i spidsen for Copenhagen Phil i Hårlevhallen.
Foto: Anne Mie Dreves
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mozart og hans fans kan opleves i Hårlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mozart og hans fans kan opleves i Hårlev
Stevns - 18. februar 2019 kl. 15:10
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trods trange tider for Copenhagen Phil - der næppe uden grund også kalder sig hele Sjællands Symfoniorkester - er det nok engang lykkedes Stevns Teaterforening at stable en stor, klassisk koncert på benene på Stevns. Så må arrangørerne blot håbe på, at der kommer lidt større publikum end sidste år, hvor der var lidt for mange tomme stole på gulvet i Hårlevhallen.

I år står repertoiret i Mozarts tegn. Ikke nok med, at orkestret under ledelse af chefdirigent Toshiyuki Kamioka opfører hans symfoni nr. 41 - kendt som Jupiter-symfonien, der både skulle blive hans længste og sidste af slagsen. Den kommer efter pausen, men inden da får publikum lejlighed til at høre to værker, der tydeligt er inspireret af netop Mozart.

For den store wienerklassiske komponist havde mange fans - også blandt komponistkolleger fra de sidste 250 år. Både Tjajkovskij og Richard Strauss er blandt dem, der helt konkret er blevet inspireret af geniet fra Wien.

Tjajkovskij hyldede Mozart med orkestersuiten Mozartiana - fire Mozart-værker skrevet om og for orkester. Som en kærlig hilsen i anledning af 100-året for uropførelsen af operaen Don Juan - i 1887.

Richard Strauss skrev en stor del af sin musik i det 20. århundrede, men holdt helt til sin død fast i det musikalske univers fra sin ungdom. Han hentede endda inspiration endnu længere tilbage i historien, da han i 1945 skrev sin obokoncert for et lille orkester på størrelse med det, som Mozart kendte.

Copenhagen Phils solooboist Andreas Fosdal har været i arkiverne for at sammenligne Richard Strauss' originalmanuskript med den trykte udgave - og resultatet er en nyrevideret version, som også Berliner Filharmonikernes solooboist Albrecht Mayer har benyttet. Forrygende Fosdal træder denne aften foran sine kollegaer og er solist i Strauss' skønne obokoncert.

Optakt til koncerten
Hvis man ønsker at blive godt på til koncerten, kan man møde op i Hårlevhallen en time før. Kl. 18.30 vil den herboende dirigent, Frans Rasmussen - kendt fra bl.a. tv-udsendelserne: Stemmer fra opgangen og Stemmer fra Vollsmose - fortælle om komponisterne og aftenens program. Det foregår i Hårlevhallens cafeteria.

De, der har lyst til at deltage i Frans Rasmussens optakt, kan hente en gratis optaktbillet sammen med koncertbilletten på Stevns Teaterforenings hjemmeside, så bliver der reserveret plads på de forreste rækker til selve koncerten kl. 19.30.

Baren er åben i foyeren før koncerten og i pausen.

Koncert med Copenhagen Phil dirigeret af Toshiyuki Kamioka: Mozart og hans fans. Solist: Andreas Fosdal (obo). Hårlevhallen fredag 22. februar kl. 19.30. Optakt kl. 18.30 i cafeteriet ved dirigent Frans Rasmussen. Billetter á 150 kroner og 60 kroner (unge under 25 år) sælges på www.stevns-teater.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk