5. juni 2020
Bjarne Hansen er gået bort. Foto: Henrik Fisker
Bjarne Hansen er gået bort. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Et af skovens store træer er faldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Et af skovens store træer er faldet
Stevns - 28. marts 2020 kl. 10:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med Bjarne Hansens død mistede vi ikke alene et af de "store træer i skoven". Stevns mistede også et stort og synligt fyrtårn.

arrow Læs også: Mindeord: Tak for alt, Bjarne - du vil blive savnet

Bjarne var lærer og medvirkede fra de unge år til at markere Boestofteskolen, som en moderne og fremtidsorienteret folkeskole.

At han var en markant og synlig lærer bevidnes af mange tidligere elever. Således har han igennem mere end 50 år hvert år været sammen med en klasse, som han var klasselærer for.

Bjarnes vej gennem skolen førte ham via stillingen som ungdomsskoleinspektør frem til den øverste stilling i det kommunale skolevæsen som skoledirektør - en stilling, der senere blev benævnt kulturchef.

I de år havde skolevæsenet en øverste leder, der fagligt havde forstand på og kendskab til det område, han var sat i spidsen for. Denne forudsætning er siden blevet tilsidesat af regnskabskyndige uden skolemæssig baggrund.

Vi der var tæt på Bjarne i denne periode oplevede symbiosen mellem den forstandige pædagogiske leder og den ansvarlige chef.

Bjarne var et kreativt menneske, der mestrede meget og havde mange strenge på sit instrument. Han var en uovertruffen retoriker. Han kunne med få ord sætte tingene på plads. At det ofte blev gjort med humor eller en lidt skæv vinkel gjorde kun oplevelsen rigere.

Denne evne benyttede Bjarne i sit politiske virke, hvor han i 70erne var relativt tæt på at blive borgmester i Stevns Kommune.

Kunstneren Bjarne blev i en årrække én af de bærende kræfter bag Åbne Atelierdøre, mange besøgte ham på åbningsdage, og hans værker pryder væggene i mange hjem. Medlemskab af bestyrelsen i Kulturloftet understregede hans kulturelle engagement.

Til alt dette føjer sig vennen Bjarne, der gennem taler og ikke mindst sange i mange år bidrog til at fester blev noget særligt. Ofte blev sangene skrevet i sidste øjeblik næsten på vej ud ad døren, men det blev de ikke ringere af. Bodil måtte i den sammenhæng lægge ryg til mange forsinkelser.

Vi, der nu har mistet en ven, vil savne ham usandsynligt meget, men glædes over alle de gode minder og oplevelser, vi fik sammen med Bjarne. Samvær med Bjarne på formiddage med champagne og bagerbrød er nu en saga blot. Nu er vi tre til at bære faklen videre.

Midt i sorgen får minderne også et smil og lille latter frem. Det er ikke det ringeste resultat af et godt og relativt langt liv.

Vore tanker går til Bodil, Karen Julie, Lars Bo og Peter, samt svigerbørn og børnebørn.

Æret være Bjarne Hansens minde
Gerd og Karsten Visby

Gevnø Gade
Gevnø

arrow Mindeord: En varmhjertet og talentfuld mand
30. marts 2020 kl. 20:14 Opdateret: kl. 12:42
arrow Mindeord: Klassen har mistet sin lærermester
30. marts 2020 kl. 18:00 Opdateret: kl. 12:38
arrow Nekrolog: En stærk livsnerve er lukket ned
27. marts 2020 kl. 15:39 Opdateret: kl. 17:08
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk