23. februar 2020
Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand fængslet efter trusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand fængslet efter trusler
Opdateret 23. januar 2020 kl. 15:49
Stevns - 23. januar 2020 kl. 11:35
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 32-årig mand uden fast bopæl, men med et tilholdssted i Store Heddinge, blev torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde og varetægtsfængslet i fire uger frem til 20. februar.

Det skete efter et dramatisk optrin onsdag aften, hvor manden politijagt blev anholdt og sigtet for trusler, vold, afpresning og besiddelse af narko. Han har tilbragt natten i et arresthus.

Sagen tog fart, da politiet kl. 18.29 blev alarmeret om, at tre personer - to mænd på 30 og 58 år samt en kvinde på 57 år - på deres private bopæl i Store Heddinge var blevet opsøgt af en mandlig bekendt, der havde optrådt voldeligt og truet dem på livet. Årsagen til det dramatiske optrin var, ifølge anmelderne, et økonomisk mellemværende, der fik den 32-årige mand til at true de tre med såvel slagvåben, peberspray som en ætsende væske. Han nøjedes ikke med at true, men slog direkte den 30-årige for at understrege alvoren i truslerne.

Efter det ubehagelige besøg forsvandt den 32-årige fra de tre personers bopæl, og de kvitterede med at ringe til politiet, der hurtigt fik identificeret manden.

På grund af truslerne og den mistænktes ophidsede sindsstemning tilkaldte politiet en ambulance som stand by, inden en anholdelsesaktion mod den 32-årige gik i gang. Politiet opsøgte ham på hans tilholdssted i Store Heddinge, som han forsøgte at flygte fra, da han så betjentene. Han returnerede herefter til stedet og forsøgte at løbe ud af bagdøren.

Men også her stod politiet klar, så han kl. 21.40 kunne anholdes på grund af truslerne og pengeafpresning.

Ved en efterfølgende ransagning af hans tilholdssted fandt politiet et mindre skunklaboratorium med nogle få hampplanter og cirka 160 gram ecstasy i pilleform. Han blev under den efterfølgende afhøring sigtet for såvel vold, trusler, afpresning som besiddelse af narko.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk