
De blinde og svagtseende skal ikke undvære deres ugentlige tilskud af nyheder, selv om det meste af samfundet er lukket ned under coronaepidemien. Stevns Lydavis udkommer fortsat hver onsdag, oplyser én af de aktive lydaktivister: Liselotte Kannik-Marquardsen.
- Vi har skrevet til Stevns Kommune og spurgt, om vi fortsat kan bruge de kommunale lokaler i kælderen på Store Heddinge gamle skole i Egestræde til at producere lydavisen. Vi fik et hurtigt og positivt svar, at vi har en vigtig funktion over for en række sårbare mennesker, og derfor er det stadig tilladt at møde ind i Egestrædes kælderlokale og lave Stevns Lydavis, siger Liselotte Kannik-Marqaurdsen.
I tilladelsen understreges det dog, at alle gældende restriktioner om mundbind, afspritning, afstand og forsamlingsforbuddets max. antal skal overholdes.
Holdet bag lydavisen består af fem personer: én tekniker, to i redaktionen og to til oplæsning med hver sin mikrofon. Nyhederne hentes fra Stevnsbladet, og lydavisen brændes på cd'ere og køres ud til de cirka 25 abonnenter, der alle er pensionister spredt ud over hele Stevns.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her