12. juli 2020
Bjergningsøvelse med redningsdukken Bob. Foto: Rikke Michael Hansen
gallery icon

Se billedserie

Bjergningsøvelse med redningsdukken Bob. Foto: Rikke Michael Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lukkede svømmehaller gjorde drøm til virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukkede svømmehaller gjorde drøm til virkelighed
Stevns - 24. juni 2020 kl. 17:08
Af Rikke Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

23 elever fra Strøbyskolens 4.C. var torsdag morgen i sidste uge igennem en lidt anderledes form for svømmeundervisning, end de plejer.

Stevnsbadets omklædningsrum, brusere og bassiner var denne formiddag skiftet ud med Ungdomsskolen sommerhus Garderhytten, den nærliggende strand og det salte hav. Ved det lille sommerhus blev eleverne og deres to lærere mødt af Ungstevns og svømmeklubben SHS-Stevns.

Fra Ungstevns var afdelingsleder Kim G. Rasmussen samt Sessa Ellen Jorsø og John Mike Pedersen, og fra Stevnsbadet var svømmeskoleleder Tine Jensen og klubbens konkurrencetræner Lars Ole Holm til stede.

Våddragte og badehætte
Der var også flotte sortorange våddragter og synlige orange badehætter til alle, boards og redningskranse samt en Rib gummibåd og endelig var der 'Bob', en orange redningsdukke af plast, som skulle bruges i forskellige øvelser.

Svømmeundervisningen for skoleelever i Stevns Kommune er organiseret under Ungstevns og bygger på en samarbejdsaftale med SHS-Stevns.

Ungstevns står for den administrative del med koordinering af skemaer, buskørsel, hjælp til omklædning, kontakten til skoler og forældre mm., mens SHS-Stevns står for selve svømmeundervisningen.

Det er et redskabsfag
Selvom svømmehallerne nu igen er åbne efter længere tids corona-nedlukning, besluttede svømmeklubben og ungdomsskolen i fællesskab, at dette års svømmeundervisning for 4. klasserne skulle afsluttes på åbent vand.

- Svømmeundervisning i havet er jo noget, vi har ville rigtig længe, for det er jo netop årsagen til, at eleverne modtager svømmeundervisning, forklarer Kim og fortsætter:

- Jeg plejer at kalde svømning for et nødvendigt redskabsfag for alle aktiviteter på vand. Alle skal lære at svømme og alle skal kunne redde sig selv.

Baderåd og livredning
Også svømmeskolelederen er glad for at udskifte svømmebassinet med det åbne hav:

- Det her vi drømt om i så mange år, at få lov at undervise vores skolebørn i åbent vand. Det er rigtig godt for eleverne at få prøvet deres færdigheder og få nye erfaringer på åbent vand, siger Tine, der sammen med Sessa står på stranden og holder et godt øje med de orange badehætter, der lyser op i havvandet.

Efter en gennemgang af de fem baderåd og introduktion til dragterne og udstyret, er eleverne kommet ud i vandet. Her får de lov til at vænne sig til våddragten, vandtemperaturen og det salte hav, som denne dag er relativt roligt uden for mange bølger.

Efter 20 minutter er eleverne atter retur på stranden, hvor Tine står klar til at fortælle om selv- og livredning. Herefter bliver de inddelt i mindre hold, der alle skal igennem ti forskellige øvelser: heriblandt at træde vande i fem minutter, dykke ned, bjærge såvel hinanden som redningsdukken Bob - og så skal de bl.a. også lave en såkaldt makkerredning på surfbræt, som Kim og John forinden har demonstreret i vandet.

Og eleverne er hele vejen igennem superseje og fulde af gå på mod. De kaster sig over opgaverne - og ud i det halvkølige havvand - uden at protestere, tværtimod, og deres to kontaktlærere, Julie og Siff, roser dem for deres engagement. Der er også roser til svømmelærerne fra SHS-Stevns:

- Selvom Tine og Lars Ole kun har haft eleverne én gang om ugen det seneste år, så er de rigtig gode til at få børnene til at føle sig trygge. Både i svømmehallen og her, siger Julie.

Efter svømmeundervisningen skal elever, lærere og undervisere tilbage til Garderhytten. Her venter et dejligt opvarmet saunatelt, madpakker og tørt skiftetøj inden skoledagen slutter kl. 13.

Håber på gentagelse
Der er i alt ti 4. klasser på de stevnske skoler. Syv af klasserne har allerede været igennem den anderledes svømmeundervisning ved Garderhytten, mens de sidste tre klasser skal prøve kræfter med våddragt og saltvand i denne uge.

Både SHS-Stevns og Ungstevns håber, at det ikke bliver sidste gang med svømmeundervisning ved Garderhytten i Strøby Ladeplads.

Svømmeundervisningen omfatter både folkeskoler, friskoler og specialklasser inden for målgruppen. Der gennemføres et helt års svømning på 4. årgang og i indeværende år har alle elever på 5. årgang også modtaget et mindre antal undervisningsgange.

Fra næste år vil der kun være svømmeundervisning for 4. årgang, mens undervisningen for 5. klasserne desværre er sparet væk.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk