7. maj 2021
Lone Hertz skal i sommeren 2021 spille med i Harmoniens Revyperler i Rødvig. Foto: Jesper From
gallery icon

Se billedserie

Lone Hertz skal i sommeren 2021 spille med i Harmoniens Revyperler i Rødvig. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lone Hertz rykker til Rødvig når den nye revysæson starter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lone Hertz rykker til Rødvig når den nye revysæson starter
Opdateret 27. december 2020 kl. 01:16
Stevns - 27. december 2020 kl. 01:13
Af Erik Nielsen

Max Hansen vender tilbage til Revyperler i Rødvig - nu sammen med Lone Hertz, Charlotte Amalie og revydebutanten Emil Birk Hartmann. Dermed lanceres Harmoniens nødrevy fra 2020 nu i en mere permanent opstilling.

arrow Læs også: Publikum kan nu vælge mellem to revyer i Rødvig i 2021

Harmoniens Revyperler vender tilbage i 2021 på fundamentet af det, der var en »nødrevy« på Harmonien i 2020, efter holdet bag Rødvig Revyen aflyste sin annoncerede opsætning på grund af corona-restriktionerne i sommer.

Restauratør Harry Böckmann er revydirektør, Max Hansen er kunstnerisk leder, mens Tom Bang Hansen stadig kan kalde sig revydirektørassistent. Dermed ser det ud til, at der i øjeblikket er hele to revyarrangører i Rødvig, som barsler med en professionel revy: »Rødvig Revyen« og »Harmoniens Revyperler« hvor sidstnævnte altså nu lancerer sit revyhold og rammerne omkring revyen.

Den forgangne sommers forestilling blev det markedsført som en nødrevy og en engangsforestilling.

Hvad får jer nu til at lancere endnu en revy for den kommende sommer?

- Harry Böckmann fra restaurant Harmonien opdagede i sommer, at kombinationen med spisning og revy gav god omsætning i hans forretning i en svær tid. Han har også forhandlet om en lignende model med holdet bag Rødvig Revyen helt frem til oktober. Men da det ikke lykkedes at skrue en kontrakt sammen, så blev han enig med sig selv om at bygge videre på nødrevy-succesen fra sommeren 2020, siger revydirektørassistent Tom Bang Hansen til DAGBLADET, efter han har sendt en pressemeddelelse om opsætningen af Harmoniens Revyperler 2021.

Spisning hører med

Endnu en gang er det en kombination af underholdning og spisning.

- i sommer var der 14 velbesøgte forestillinger. Der erfarede vi, at revy med spisning i Harmoniens revysal, er lige det publikum efterspørger, derfor gør vi det igen, siger Tom Bang Hansen

Professionelt revyhold

Max Hansen er igen blevet opfordret til at sætte en omgang revyperler sammen og ambitionerne er høje. Lone Hertz har takket »ja« til at berige revyperlerne og dermed er forventningerne til Harmoniens Revyperler 2021 i den grad sat.

Charlotte Amalie med efternavnet Kehlet er det andet kvindelige kort på revyholdet og trods hendes unge alder, så har hun hele to omgange revyperler på CVet i Rødvig Revyens regi.

Emil Birk Hartmann er revydebutanten, men er ikke noget ubeskrevet blad på den danske underholdningsscene, hvor han blandt andet har medvirket i Shu-Bi-Du-A The Musical og Seebach The Musical.

Kapelmesteren Mathias Grove sørger igen for det musikalske arrangement, som revyens kapelmester og pianist.

Rammerne til revyen

Restaurant Harmonien lægger atter rammerne for en helaftensoplevelse, hvor hvert selskab tildeles eget bord gennem hele aftenen, startende med en revyplatte efterfulgt af dessert, inden revyen skydes i gang.

- Revyen er og har været en god og vigtig aktivitet for restaurantens økonomi i mange år. Samarbejdet med Max Hansen i 2020 og de mange lokale hjælpere samt utallige opfordringer fra vores gæster, har bestyrket min motivation til gentage successen. Det er en stor glæde som restauratør, at kunne kombinere det kulinariske med professionel revyunderholdning - og så er det bare en stor fornøjelse, at kunne give sine gæster en totaloplevelse i Harmoniens sal, siger restauratør og revydirektør Harry Böckmann.

Det er ottende gang Max Hansen får lov til at lave Revyperler.

- Jeg glæder mig som et lille barn før Juleaften og ser frem til at pakke perlegaverne ud til sommerens publikum, som i år bliver noget helt særligt. Vi har fået sammensat et stærkt revyhold med den unge, skønne og revyperleerfarne, Charlotte Amalie og det sprudlende musicaltalent Emil Birk Hartmann, der for første gang skal bide skeer med revygenren,siger den kunstneriske leder, der mener, at publikum kan glæde sig til disse to unge stærke og talentfulde kræfter:

- Og så er det svært at skjule begejstringen for, at det er lykkedes at få Lone Hertz med i Revyperler. Jeg har haft det som et stort ønske i mange år og mon ikke mange revypublikummer vil se frem til at opleve Lone Hertz på en revyscene igen? Det tror jeg nok de gør!

16 forestillinger

Revyen har premiere fredag den 25. juni 2021 og er programsat med 16 forestillinger på torsdage, fredage og

lørdage, til og med den 31. juli 2021. Revyen har maksimal kapacitet på 110 spisende gæster i salen og på balkonen for at sikre den nødvendige afstand, der eventuelt kræves i sommeren 2021.

Fakta

Revyperler 2021 arrangeres af Harmoniens Revyperler

Der er forpremiere 24. juni, premiere 25. juni og derefter spilles 16 forestillinger torsdag, fredag og lørdag frem til 31. juli.

Se spilleplan og billetsalg på www.revyperler.dk

Sted: Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk