20. januar 2021
Nichlas Nymann - indstillet af DF Stevns som kandidat til regionsrådsvalget i 2021.
Nichlas Nymann - indstillet af DF Stevns som kandidat til regionsrådsvalget i 2021.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal DF-kandidat til regionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal DF-kandidat til regionen
Stevns - 29. november 2020 kl. 11:26
Af Henrik Fisker

Ved det seneste regionsrådsvalg i 2017 havde Dansk Folkeparti ikke nogen kandidat fra Stevns på sin liste. Det skal der laves om på ved det kommende valg, har bestyrelsen for vælgerforeningen på Stevns besluttet.

arrow Læs også: DF går til valg på familie, velfærd og erhvervsliv

Så på opstillingsmødet mandag 16. november - hvor Martin Henriksen blev opstillet som spidskandidat til kommunevalget på Stevns - indstillede de fremmødte ét af sine egne medlemmer som kandidat. Nichlas Arne Nymann Andersson var selv til stede på opstillingsmødet og tog straks imod opfordringen. Det er nu op til DF-medlemmerne på det kommende opstillingsmøde i regionen at indplacere ham på partiets liste. Mødet finder sted i marts næste år.

Nichlas Nymann er 36 år og bor i Store Heddinge sammen med sin kone: Sebrina, hendes søn og parrets to hunde. Han har arbejdet inden for taxabranchen og er ved at uddanne sig til socialpædagog. Ved siden af er han debattør og foredragsholder og har bl.a. deltaget i Debatten på DR2 samt i P1 Debat.

I sine unge dage har Nichlas Nymann meget aktiv i Venstres Ungdom og blev i 2013 opstillet til byrådsvalget i Slagelse men trak sig af personlige årsager inden valget. Siden har han en kort periode været medlem af Socialdemokratiet, men valgte for et halvt år siden at melde sig ind i Dansk Folkeparti på opfordring fra sine nuværende partifæller. Han har desuden siddet i bestyrelsen for Brancheforeningen TiD (Taxiførere i Danmark), hvor ét af de store fokusområder var at holde netværket: Uber ude af det danske taxamarked.

Nu stiller han så op til regionsrådsvalget, hvis han altså kommer med på DF's liste til næste forår.

- Det er en stor ære og en kæmpe tillid, som bestyrelsen og medlemmerne på mødet har vist mig, og jeg glæder mig virkelig til at være med til at få synliggjort Stevns i hele Region Sjælland. Med den lokale opbakning er jeg klar til at arbejde for, at vi som område bliver prioriteret højere, end vi oplever nu i regionen, udtaler Nichlas Nymann i en pressemeddelelse fra vælgerforeningen.

Han tilføjer, at som kandidat til Regionsrådet vil han fokusere på sundhedspolitikken og det socialpædagogiske.

- Men jeg vil også kæmpe for Østbanen, da det er utrolig vigtigt, at vi fortsat binder Stevns og de forskellige dele af vores område sammen. Det kræver jo, at skinnerne bliver renoveret, når det er nødvendigt, og at togene går til tiden, siger han.

Også den lokale formand for vælgerforeningen: Lea Berg Henriksen, slår fast, at det er vigtigt, at der opstilles lokale kandidater fra Stevns til regionsrådsvalget:

- Lokalbestyrelsen prøver hele tiden at finde nye veje til at komme ud med vores politik, og det skal naturligvis være på en måde, så folk også kan mærke, at det er med et lokalt udgangspunkt. Derfor er det vigtigt med lokale kandidater til regionen, siger hun.

arrow Her er DF's kandidater til kommunevalget
17. november 2020 kl. 14:03 Opdateret: kl. 16:52
arrow Martin Henriksen: Havde gerne set Varly og Janne på listen
17. november 2020 kl. 13:33 Opdateret: kl. 13:33
arrow DF-profil vil være borgmester på Stevns
17. november 2020 kl. 08:52 Opdateret: kl. 08:52
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk