14. december 2017
Lise Vinberg Hansen går på gaden lørdag for at kæmpe sin mands sag. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Lise Vinberg Hansen går på gaden lørdag for at kæmpe sin mands sag. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lise fører sin mands kamp videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lise fører sin mands kamp videre
Opdateret 13. oktober 2017 kl. 14:41
Stevns - 13. oktober 2017 kl. 14:02
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det har været et ganske forfærdeligt forløb. Jeg har sjældent set et menneske lide, som Dan gjorde. Men det værste var bevidstheden om, at han lå der og ventede på en opringning, der aldrig kom. En opringning, der kunne have reddet hans liv. Jeg har jo set med mine egne øjne, hvordan andre mennesker har fået en transplantation og er blevet friske igen og efter en tid kunne genoptage deres arbejde.

Lise Vinberg Hansen blev enke i begyndelsen af november sidste år. Hun mistede sin mand, der blev offer for en arveligt betinget lungefibrose, der hen over en periode på 10 år langsomt tog til i styrke for til sidst at kvæle ham.

- Mine lunger skrumper ind på samme måde, som leveren skrumper for alkoholikere, sagde Dan Hansen til avisens udsendte, der besøgte ham i hjemmet i Strøby Egede få uger før, at han døde.

En uge før sin død fik han besked om, at han nu stod for tur til at modtage nye lunger fra den første donor i hele Norden.

- Han blev så glad, selv om han på dette tidspunkt var alvorligt syg. Og han nåede aldrig igennem ventelisten, fortæller Lise.

29 døde på venteliste
Statistikken siger, at 29 danske patienter døde i 2016, mens de stod på venteliste til en organdonation. Af dem ventede de fem på nye lunger - én af dem var Dan.

- Derfor kæmper vi for at få ændret loven. Danmark har akut mangel på friske organer, der kan redde liv. Lægerne er dygtige, og vi har teknologien til organtransplantation. Men det hjælper alt sammen ikke noget, hvis vi ikke har organer nok, siger Lise.

I morgen: lørdag står hun sammen med sine tre voksne børn på Køge Torv. Her vil de dels få flere til at melde sig som frivillige organdonorer, dels bede om en underskrift, der skal få Folketinget til at vedtage en lovændring. Det sker på den internationale organdonationsdag, der i år markeres for anden gang af netværket: Organdonation ja tak.

To slags samtykke
Konkret ønsker Lise og hendes meningsfæller at ændre loven fra informeret samtykke til formodet samtykke.

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig organdonorregistret, hvis man ønsker at give et rask organ efter sin egen død. Men de fleste europæiske lande har ændret reglerne, så alle voksne over 18 år automatisk bliver registreret som organdonorer. Alle har mulighed for at melde fra på samme måde, som man i dag skal melde sig til organdonorregistret.

- Sådan er reglerne i f.eks. Sverige og Norge, hvor der er væsentligt flere organer til rådighed end herhjemme. Danmark og Tyskland er blandt de få lande i EU, som stadig har informeret samtykke som princip. Vi ligger næsten helt i bund, når det kommer til antal gennemførte organtransplantationer i forhold til indbyggertallet, siger Lise.

Hun henviser til en meningsundersøgelse, der viser, at 85 procent af danskerne går ind for organtransplantation som princip. Men ud af dem har kun 21 procent registreret deres holdning til spørgsmålet.

- Så der er et stort potentiale i at ændre reglerne, mener Lise.

Etisk Råd siger nej
Men Etisk Råd kan ikke anbefale en ændring af reglerne. Den seneste udtalelse om spørgsmålet er dateret 29. juni i år, og her siger et stort flertal ja til, at der også fortsat skal gives samtykke til organdonation. Begrundelsen lyder, at »man som menneske har et retmæssigt ejerskab til sin krop, der forhindrer andre i at tilgå eller benytte sig af den uden samtykke.« Flertallet finder, at »det er en krænkelse af den afdødes autonomi og integritet af foretage transplantation, hvis der ikke er indhentet samtykke til dette«.

Tilhængerne af formodet samtykke fastholder, at en ændring må forventes at føre til flere transplantationer og dermed redde liv end i dag. Da »enhver skal gives mulighed for at framelde sig som organdonor«, kan man ikke tale om en krænkelse af borgernes autonomi, står der i udtalelsen fra mindretallet i Etisk Råd.

Det er et synspunkt, som Lise deler:

- Når man først er død, mister man jo ikke noget ved at give sine raske organer til et andet menneske. Men ved at gøre det kan man redde mange menneskers liv. Det er da en smuk tanke, at man efter sin egen død kan skabe liv og håb for andre, siger hun.

Træf beslutning i god tid
Inden Dan blev syg, havde ingen af dem gjort sig mange tanker om organdonation.

- I dag er der ingen i vores familie eller vennekreds, som ikke er tilmeldt som organdonorer. Jeg synes, at det må være forfærdeligt for de nærmeste pårørende at skulle tage stilling til et så stort spørgsmål umiddelbart efter en ulykke, hvor ens kære er erklæret hjernedød. Så er det meget bedre, at den overvejelse er gjort i god tid inden da, siger Lise.

Derfor står hun sammen med sine børn på Køge Torv og deler flyers ud lørdag mellem kl. 10 og 14.

- Vi kæmper for Dan, som ikke nåede at få nye lunger. Hvis vi kan gøre noget for at hjælpe andre familier, så de ikke skal det samme igennem, som vi har oplevet, så har det ikke været forgæves, siger Lise.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk