28. juli 2021
Lasse Svan Hansen slog til på de rigtige tidspunkter under kampen, men ikke mindst slog han til på DET rigtige tidspunkt, da hele kampen skulle afgøres. Foto: Scanpix, EPA/Mohamed Abd El Ghany / POOL
gallery icon

Se billedserie

Lasse Svan Hansen slog til på de rigtige tidspunkter under kampen, men ikke mindst slog han til på DET rigtige tidspunkt, da hele kampen skulle afgøres. Foto: Scanpix, EPA/Mohamed Abd El Ghany / POOL
Foto: Mohamed Abd El Ghany / POOL/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landstræneren: »....og så får du lov til at afgøre det, min ven!«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landstræneren: »....og så får du lov til at afgøre det, min ven!«
Stevns - 28. januar 2021 kl. 13:00
Af Erik Nielsen

Før straffekastkonkurrencen i VM-dramaet imod Egypten sagde landstræner Nikolaj Jacobsen til sine spillere:

arrow Læs også: Lasses skade gav hovedbrud

- Vi har rækkefølgen her, der hedder Emil Jakobsen først, Magnus Landin to, Henrik Møllgaard tre, Nikolaj Øris fire, og så får du lov til at afgøre det, min ven, ik'?

Den sidste bemærkning var henvendt til Lasse Svan - selvfølgelig hvem ellers.

En stevnsbo, som kan holde hovedet koldt og afgøre tingene, når det spidser til.

Det lød nærmest som en selvfølge fra både landstræner og tv-kommentatorer, at den rolle var udset til Lasse Svan Hansen, som har fået sin tidligste håndboldopdragelse i Sierslev HK, hvor rigtig mange fløjskud og straffekast er sat ind i Stevnshallen i barn- og ungdom.

Danmark vandt en yderst tæt VM-kvartfinale imod Egypten efter straffekastkonkurrence. Og Lasse Svan fik hovedrollen med det matchafgørende straffekast, som han satte ind med den allerstørste kølighed, mens spillere, ledere og tilskuere på sofarækkerne ude i de små hjem, var ved at gå til af et spændingsniveau, som fik blodtryk og puls til at galopere derudad, så man næsten ikke kunne være i egen krop.

Lasse Svan gik stille og rolig frem mod Egyptens målmand, tog bolden, lavede to finter og satte bolden sikkert ind i kassen, hvorefter han stille og roligt vendte sig om, hævede armene ud til hver side og med et smil på læben lod sig hylde i hele verdens åsyn. Hvor cool kan man være. Det var utroligt at være vidne til.

Ingen var i tvivl, hverken før eller efter skuddet. Selvfølgelig var det op til Lasse Svan at afgøre tingene på netop den måde. Han levede til fulde op til holdkammeraternes og landstrænerens tro på hans evner til at eksekvere netop det kast, som de fleste andre ville betakke sig for at tage ansvaret for.

37-årige Svan afgjorde kvartfinalen efter 80 minutters håndbold. Og valget af den erfarne herre var ikke tilfældigt.

- Det er vores mest rutinerede mand på holdet. Lasse er bare god i de situationer. Det var rigtig fint at have en rutineret mand. Som jeg også sagde: Det gode ved det er, at de ikke har set video på dig på straffekast, Lasse, grinte Nikolaj Jacobsen i TV2-studiet efter kampen.

Lasse Svan selv var da også rolig i det afgørende øjeblik. Hans tro på egne evner og erfaring er unik.

- Jeg var relativt tryg ved det. Nu skyder jeg jo ikke straffekast til hverdag, men nu er jeg tre ud af tre i straffekonkurrencer, så kvoten er ret god, sagde Lasse Svan umiddelbart efter kampen, da han blev interviewet.

Den rutinerede fløjspiller havde egentlig tænkt på at sætte punktum med en skruebold, men det ændrede han i sidste øjeblik.

- Jeg traf først valget, da dommeren fløjtede, og jeg kunne mærke, at harpiksen på bolden sad godt fast på mine hænder. Så tænkte jeg: »Det går ikke«. Man skal også have held med, og det havde vi her, lød det fra den erfarne stevnsbo over for TV2s reportere i Kairo.

arrow Svan, Lauge og Landin investerer i en træningsplatform
17. januar 2021 kl. 11:17 Opdateret: kl. 12:40
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk