11. december 2018
I sommeren 2016 præsenterede medlemmer af det daværende Plan- og Teknikudvalg den nye busplan, hvor ét slagnumrene var busbetjening af landsbyerne i aftentimerne og i weekenden. Nu står rute 255 til lukning på grund af for få passagerer. Foto: Henrik Fisker
I sommeren 2016 præsenterede medlemmer af det daværende Plan- og Teknikudvalg den nye busplan, hvor ét slagnumrene var busbetjening af landsbyerne i aftentimerne og i weekenden. Nu står rute 255 til lukning på grund af for få passagerer. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsbyerne mister aftenbus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsbyerne mister aftenbus
Stevns - 09. oktober 2018 kl. 13:12
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter to år med busbetjening af de stevnske landsbyer om aftenen og i weekenden indstiller flertalsgruppen nu, at busrute 255 nedlægges. Besparelsen kommer som Plan, Miljø og Teknik-udvalgets bidrag til budgetforslaget for 2019, som Kommunalbestyrelsen ventes at godkendte torsdag aften, skriver DAGBLADET Stevns tirsdag.

Der kan ventes besparelser på kommunens egen busdrift på 730.000 kroner. Den største post er nedlæggelse af busrute 255, der i dag koster 400.000 kroner om året.

Med udgangspunkt i Hårlev Station kører den to aftenture og fire dagture både lørdag og søndag, hvor bussen kommer gennem bl.a. Hellested, Arnøje, Frøslev, Lyderslev, Boestofte, Rødvig, Lille Heddinge, Højerup, Store Heddinge, Sigerslev, Holtug, Magleby og Varpelev.

Ringruten blev oprettet i august 2016 som en del af den store omlægning af busbetjeningen i Stevns Kommune. Det skete efter ønske fra en række landsbyer, som havde efterspurgt muligheden for kollektiv trafik om aftenen og i weekenden.

Men behovet for ringruten har ikke vist sig lige så stort som forventet, konstaterer formanden for Plan, Miljø og Teknik-udvalget: Flemming Petersen:

- Tallene siger seks passagerer pr. afgang på hverdage, fem-ni passagerer pr. afgang lørdag og tre-seks passagerer pr. afgang søndag. Når man konstaterer så ringe en tilslutning, må vi reagere på det. Som politikere er vi sat i verden for at prioritere skatteydernes midler bedst muligt, og noget tyder på, at de er bedre anvendt andre steder, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk