18. september 2021
Lidt over 50 mødte op på Stolpegaard ved Strøby Egede, da man var blevet stillet i udsigt at kunne få et indblik i, hvordan giftfri haver og biodiversitet kan foldes ud på enkelte haveejers parcel. Her er det Gitte Holmstrup fra Giftfri Haver, der får deres opmærksomhed.                Privatfoto
Lidt over 50 mødte op på Stolpegaard ved Strøby Egede, da man var blevet stillet i udsigt at kunne få et indblik i, hvordan giftfri haver og biodiversitet kan foldes ud på enkelte haveejers parcel. Her er det Gitte Holmstrup fra Giftfri Haver, der får deres opmærksomhed. Privatfoto
Foto: Rudy_Hemmingsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lagt op til diskussion over hækken om »at lade stå til i haven«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lagt op til diskussion over hækken om »at lade stå til i haven«
Stevns - 05. november 2018 kl. 14:19
Af Erik Nielsen

Det er ikke lige årstiden, hvor man ser haveejere gå til den med hakkejern, græsslåmaskine og / eller giftsprøjten på sin parcel. Det var måske derfor, at over 50 haveejere søndag havde taget imod et tilbud om at komme til et arrangement, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landsforeningen Praktisk Økologi, der sammen står bag organisationen: Giftfri Haver, havde planlagt i fællesskab med ejerne af udstykningen Nicolinelund ved Stolpegaard i Strøby Egede.

arrow Læs også: Tinglysning skal sikre bæredygtige haveejere

Arrangementet foregik indendørs i Nicolinelunds fælleshus og havde til formål at motivere flere haveejere til simpelthen at droppe både hakkejernet, græsslåmaskinen samt giftsprøjten for i stedet at fremme biodiversitet.

Biodiversitet er et fagudtryk, der har opnået udbredt anvendelse blandt biologer, miljøfolk, politikere og interesserede borgere over hele verden de senere årtier. Det er faldet sammen med den øgede bekymring i løbet af det 20. århundrede over, at arter uddør, og det betyder egentlig bare »variationen i den levende natur«.

Således sagde Michael Løvendal Kruse, der er formand for DN Stevns, i sin velkomst til de mange fremmødte:

- Klima er det helt store emne i disse år med FN's 17 verdensmål, som 196 lande har underskrevet og forpligtiget sig til. Men i min optik er biodiversitet et endnu større problem end klimaet. Og når vi lægger alle arealer af vores haver sammen, så kunne der skabes langt mere biodiversitet i Danmark, og vi kan dermed alle sammen være med til at gøre en forskel ved at gøre vores haver mere »vilde«, sagde Michael Kruse, inden han gav ordet til Gitte Holmstrup fra Giftfri Haver.

Hun kom ind på, at de seneste tal fra 2016 viser, at der blev solgt 20 tons gift mod ukrudt og skadedyr til brug i de danske haver.

- Med initiativet: Giftfri Have vil vi hjælpe haveejere med at droppe giften i deres haver. Det gælder uanset, om man har en parcelhushave, en kolonihave, en have ved sommerhuset på landet eller en gårdhave i byen. For gift er skadeligt for vores grundvand, miljø, dyr og sundhed uanset, hvor det bruges, sagde hun.

Derfor er foreningens mål, at der i 2020 er registreret 100.000 giftfrie haver i Danmark eller 5.700 hektar. Hvis en have i gennemsnit er på 570 kvadratmeter, så svarer det til, at man sammen kan sikre et sprøjtefrit areal på 10 kvadratmeter for hver dansker.

Aktuelt er der tilmeldt over 14.000 haver og næsten 3.000 hektar.

- De 20 tons gift, der bliver solgt til haveejere, er kun én procent af det samlede giftsalg herhjemme. Men vi må starte med os selv hver især og vise vejen, som Gitte Holmstrup udtrykte det.

At invitere »naturen« helt ind i sin have ved at droppe både gift, græsslåmaskine og hakkejern, er ikke nødvendigvis noget, som din nabo synes er en god idé, når planter som mælkebøtter og skvalderkål begynder at brede sig ind over og under hækken via frø og rodnet.

- Her er det, at man må tage kampen op og overbevise dem om, at det faktisk er med vilje, at haven ser sådan ud - og ikke, fordi man er doven. Vi bliver nødt til at gøre op med vores egne vaner om at være »i kontrol«, men i stedet have mod til at naturen inden for i haven. Og det er bestemt ikke sikkert, at naboen deler opfattelsen af, at det er smukt, lød det fra Gitte Holmstrøm, inden hun gav ordet til én af dem, der rent faktisk har forvandlet sin have til et stykke jord med biodiversitet.

Signe Schrøder er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi og bor med sin familien i Nordsjælland, hvor hun og hendes mand begge har fuldtidsarbejde. Derfor var hun heller ikke bleg for at kalde sig selv for »en doven« have-ejer, der dog må siges at bruge en stor del af sin fritid i sin 5000 kvadratmeter store have.

- Jeg gør det ikke sværere for mig selv end nødvendigt. Jeg planter tæt i min køkkenhave og bruger eksempelvis det afklippede græs til at dække af med i mellemrum samtidig med, at det er med til at holde fugten i jorden, sagde hun og forklarede, hvordan alt i haven bliver genbrugt.

Signe Schrøder elsker også hvepse, da de spiser kållarver, og så har hun moskusænder til at hjælpe sig med at gøre bugt med snegle i køkkenhaven. Så introducerede Signe Schrøder også begrebet: græsplæneørken kontra blomstereng - sat sådan op, er der nok ikke stor tvivl om, hvad der er mest positivt ladet.

Michael Løvendal Kruse kunne supplere den del med en anekdote fra sin kone, der havde været på blomsterøen: Madeira og gøre en unik opdagelse.

- Her kan man rent faktisk købe mælkebøtter i frøposer til at så i sin have. Så det er kun et spørgsmål om, hvordan man opfatter tingene. Er en mælkebøtte ukrudt eller en plante til staudebedet, spurgte han retorisk.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk