27. maj 2019
Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde overlever sammenstød med sneplov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde overlever sammenstød med sneplov
Opdateret 03. februar 2019 kl. 10:00
Stevns - 03. februar 2019 kl. 09:57
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 23-årig kvinde fra Store Heddinge slap tilsyneladende uden alvorlige, fysiske skader fra en ulykke på glatte veje på Stevns søndag morgen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken skete kort før klokken 6, da kvinden kørte mod nordvest ad bil på Bjælkerupvej ved Store Heddinge.

Kvinden ville overhale en traktor med en saltspreder.

- Ud for nummer 139 forsøger hun at overhale traktoren lige i det øjeblik, hvor traktorføreren vil trække mod venstre over mod cykelstien på den modsatte side af vejen, og derfor rammer den 23-årige kvindes bil sneploven forrest på traktoren, der bliver ført af en 57-årig mand fra lokalområdet, forklarer Martin Bjerregård, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Det får kvindens personbil til at rulle rundt flere gange. Bilen er en såkaldt microbil.

- Der bliver rekvireret en ambulance, og kvinden bliver bragt til skadestuen for at blive tilset. Men umiddelbart var der ikke sket noget alvorligt, der krævede behandling, lyder det fra politiet ud fra den rapport, der blev skrevet søndag.

Kvindens personbil rullede rundt flere gange.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk