23. september 2021
Willy Harenberg er formand for Stevns Kunstforening, og han indbyder nu til jubilæumsfest på lørdag. Foreningen blev stiftet i 1981 og kan fejre 40 års jubilæum. Foto: Henrik Fisker
Willy Harenberg er formand for Stevns Kunstforening, og han indbyder nu til jubilæumsfest på lørdag. Foreningen blev stiftet i 1981 og kan fejre 40 års jubilæum. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstforening fejrer 40 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstforening fejrer 40 år
Stevns - 15. september 2021 kl. 17:34
Af Erik Nielsen

På lørdag 18. september inviterer Stevns Kunstforening alle sine nuværende og tidligere medlemmer til at deltage i fejringen af foreningens første 40 år, hvor man ved en sammenkomst i Tommestrup Forsamlingshus vil være sammen om den fælles passion for kunst.

- Vi håber at få nogle hyggelige timer sammen, hvor vi gerne vil markere, at vi er en forening i fin form, selvom vi lige som så mange andre foreninger gerne så, at der kom nogle flere yngre medlemmer til. Vi mangler de unge, siger formand Willy Harenberg, der er en af drivkræfterne i foreningens virke.

Stevns Kunstforening er en forening af kunstinteresserede mennesker, som på tværs af baggrund, arbejde, politik, alder og religion, søger et fælleskab i og om kunsten med et ønske om at opnå en større forståelse for kunsten og dens mission.

- Vi udbyder hvert år et varieret program med både større og mindre udflugter, guidede ture, foredrag, afsluttende med den traditionsrige udlodningsfest i november med god mad og vin og aftenens absolutte højdepunkt er udlodningen af de indkøbte kunstværker, forklarer formanden for foreningen, der blev stiftet i 1981 af nogle få entusiaster og er siden vokset støt:

- Vi tager ud og besøger de lokale kunstnere på deres hjemadresse og så opkøber vi lokal kunst med de midler vi får ind, hvilket i hovedsagen vil sige de 250 kroner medlemmerne giver i kontingent hvert år.

Nu er alle vinderne af 40 års udloddet kunst opfordret til at tage kunstværkerne med til forsamlingshuset i Tommestrup, så værkerne kan blive udstillet i forbindelse med jubilæet.

I tidens løb har kunstforeningen udloddet mange forskellige kunstværker, så det kan blive til en spændende og meget alsidig udstilling, man kan opleve på lørdag.

Indlevering af værkerne sker på fredag mellem klokken 16 og 17 eller efter aftale med Willy Harenberg på mobil 2325 2483.

Det er to tredjedele af medlemmernes indbetalte kontingenter, der hvert år går til indkøb af lokale kunstværker. I øjeblikket har foreningen lige omkring 50 medlemmer.

Ud over en velkomstale klokken 11, så vil der på lørdag blive serveret lidt pølser fra grill til frokost, og klokken 13 vil den lokale musiker og sanger Uffe Jonas underholde, inden jubilæumsarrangementet slutter ved 15-tiden.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk