Der er forholdsvis færre mennesker, som er smittet med corona-virus i Stevns Kommune end i de fleste andre kommuner i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.
Der er dog mindst 20 og sandsynligvis flere, der er eller har været smittet viser tallene.
Statens Serum Institut udgiver dagligt en overvågningsrapport om corona-epidemien. Her opgøres antal smittede borgere per 100.000 indbyggere, fordelt på de enkelte kommuner. Og ser man på rapporten over nye smittetilfælde de seneste syv dage, fremgår det, at der er mellem 10 og 19 smittede nye tilfælde inden for de syv dage i Stevns Kommune. Oversigten viser ikke om der er tale om 11 nye eller 19, men det er enten et af de to tal eller derimellem.
Sammenlagt ligger Stevns i den nederste halvdel af antal smittede per kommune i Danmark med mellem 20 og 39 smittede, når man opgør hele perioden og ikke kun de seneste syv dage.
Man kan se hele opgørelsen på Staten Seruminstituts hjemmeside hwww.ssi.dk .
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her