24. oktober 2021
Mogens Haugaard og Jørgen Larsen fra Nyt Stevns afstår i år fra at fremsætte eget budgetforslag, men anbefaler i et notat, at budgettet for 2022 genåbnes af den nyvalgte kommunalbestyrelse med henblik på en gennemgribende sanering af økonomien. Foto: Henrik Fisker
Mogens Haugaard og Jørgen Larsen fra Nyt Stevns afstår i år fra at fremsætte eget budgetforslag, men anbefaler i et notat, at budgettet for 2022 genåbnes af den nyvalgte kommunalbestyrelse med henblik på en gennemgribende sanering af økonomien. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kun ét forslag til budget 2022

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kun ét forslag til budget 2022
Stevns - 23. september 2021 kl. 06:11
Af Henrik Fisker

Flertalsgruppens budgetforslag - som også har opbakning fra SF og EL - får i år lov at stå alene, når Kommunalbestyrelsen har andenbehandling af budgettet tirsdag 5. oktober. Ved fristens udløb mandag var der således kun indkommet det samme ændringsforslag til forvaltningens administrative budgetoplæg.

arrow Læs også: Bufferpuljer fjernes fra næste års budget

Hverken Nyt Stevns eller Dansk Folkeparti har denne gang fremsat selvstændige budgetforslag. Dog har Nyt Stevns fremsendt et godt to sider langt notat, hvor det gøres gældende, at listen ønsker kommuneskatten nedsat til 25,25 procent samt et budget i balance uden kassetræk. Det anvises imidlertid ikke, hvordan Nyt Stevns krone for krone vil opnå denne balance.

- Vi har ikke haft tid nok til at udarbejde et egentligt budgetforslag, ligesom vi ikke finder spareforslagene i forvaltningens sparekatalog tilstrækkelige. De er forholdsvis små og går overvejende på den helt borgernære velfærd. Vi mener, at der er andre områder, der først skal kigges på, siger Mogens Haugaard fra Nyt Stevns.

I stedet lægger listen op til, at den nyvalgte kommunalbestyrelse efter valget skal genåbne budgettet med henblik på en omfattende sanering af økonomien. Her indgår en skattesænkning og en række besparelser i Nyt Stevns' oplæg, der dog som udgangspunkt vil friholde børne- og ældreområderne for nedskæringer.

- Økonomien er kørt så skævt under den nuværende flertalsgruppe, at det i hvert fald tager to år at komme tilbage på sporet, siger Mogens Haugaard.

Dansk Folkeparti fremlægger heller ikke et selvstændigt budgetforslag - med den begrundelse, som partiets gruppeformand Varly Jensen allerede tidligere har givet her i avisen:

- Flertallet har besluttet at fastholde skattestigningen fra sidste år. Det er et meget mærkeligt udgangspunkt, når man inviterer til forhandlinger, at der er ting, som man ikke vil diskutere. Det kunne jo være, at vi kunne have nået et andet resultat uden den store skattestigning. Vi synes, at det er synd for borgerne, at de skal betale størstedelen af provenuet direkte til staten i form af strafafgifter, siger han.

arrow Fokus på tre nye cykelstier - men kun én er helt sikker
24. september 2021 kl. 05:53 Opdateret: kl. 13:32
arrow Pulje med ekstra halvanden million til pleje af ældre fortsætter
23. september 2021 kl. 17:56 Opdateret: kl. 13:29
arrow Syv millioner sat af til »direktionens visioner«
22. september 2021 kl. 17:22 Opdateret: kl. 12:37
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk