21. juli 2019
Gynækolog Henrik Lajer - taler om HPV-vaccination på mødet torsdag 7. februar.
Gynækolog Henrik Lajer - taler om HPV-vaccination på mødet torsdag 7. februar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kun 43 procent af piger på Stevns er HPV-vaccineret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun 43 procent af piger på Stevns er HPV-vaccineret
Stevns - 12. januar 2019 kl. 12:02
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De senere år er antallet af piger, der bliver vaccineret mod livsmoderhalskræft, steget markant. Siden 2009 er HPV-vaccination (Human Papilloma Virus) været en del af det danske børnevaccinationsprogram, og det er vigtigt, at vaccinen gives til pigerne inden deres seksuelle debut, hvor smitten kan overføres. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle 12-17 årige piger vaccineres og understreger, at brug af kondom ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod smitte.

Men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at Stevns halter bagud, når det gælder om at beskytte sig. En opgørelse lavet 3. december 2018 viser, at i Stevns kommune er kun 43 procent af piger født i 2003 færdigt vaccinerede, mens det tilsvarende tal på landsplan er 57 procent.

Det bekymrer lokalforeningen af Kræftens Bekæmpelse, som derfor holder et offentligt informationsmøde for alle interesserede forældre. Det finder sted torsdag 7. februar kl. 19 Mødestedet i Hårlev. Der er gratis adgang, og alle er velkomne. På informationsmødet deltager gynækolog Henrik Lajer, der kan svare på de spørgsmål, der måtte være om HPV-vaccination.

- Hver dag får én kvinde i Danmark konstateret livmoderhalskræft - en frygtelig sygdom, der også rammer helt unge kvinder. Heldigvis har vi en sikker vaccine, der kan forhindre 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Det er det gode budskab, som vi ønsker at fortælle forældrene, siger Anny Borch Jensen, der er lokalformand for Kræftens Bekæmpelse på Stevns.

HPV-vaccinen er gratis for piger fra 12 til 17 år. Flere end 630.000 danskere er allerede blevet HPV-vaccineret, men det, som Kræftens Bekæmpelse kalder »en unuanceret mediedebat«, medførte for nogle år siden et betydeligt fald i antallet af vaccinerede piger i Danmark. En målrettet informationsindsats har siden betydet, at tilliden til vaccinationen er på vej tilbage igen.

- Rigtigt mange forældre har igen tillid til, at HPV-vaccinen er sikker, men nogle er måske stadig lidt i tvivl på grund af de seneste års debat. Derfor holder vi nu informationsmødet som et tilbud til de forældre, der gerne vil vide mere om HPV-vaccination og forhåbentlig gøre dem trygge ved at lade deres døtre vaccinere, siger Anny Borch Jensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk