25. juli 2021
Anders Blichfeldt bliver alene på scenen, når han åbner Harmoniens »Musikperler« med en intim dinnerkoncert den 13. august. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Anders Blichfeldt bliver alene på scenen, når han åbner Harmoniens »Musikperler« med en intim dinnerkoncert den 13. august. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturhuset Harmonien har landet et scoop af en solokoncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturhuset Harmonien har landet et scoop af en solokoncert
Stevns - 21. juli 2021 kl. 17:55

Anders Blichfeldt giver solokoncert i Rødvig den 13. August på Kulturhuset Harmonien, der lancerer nyt koncept.

Kulturhuset Harmonien er dermed igen rammen om et musikarrangement, som vil trække publikum til fra hele landet.

Makkerparret bag Harmonien har fået den tidligere Big Fat Snake-forsanger til at give en intim dinnerkoncert, som den første af en række af solister, der gæster Stevns under overskriften: «Musikperler».

Nyrenoveret hus
Restauratør Harry Böckmann viser rundt i Stevns største kridtstenshus, som har fået makeover af flere gange, og nu kan fremvise ny revybar, hyggelig gårdhave og renoveret festsal, og så betyder det mindre, at nogle rødder i nattens løb har smadret et glasbord udenfor Harmonien.

- Før havde vi ikke haft mulighed for at præsentere store navne som Anders Blichfeldt, men nu har vi fået professionelt lys- og lydanlæg, egen lydtekniker og hele salens miljø er blevet mere hyggeligt, fortæller Harry Böchmann, samtidig med, at hans kompagnon Tom Bang kommer susende ind, og således understreger, at der er fart på udviklingen i havnebyen Rødvig.

Tom Bang var med til at købe stedet i 2008, og allerede dengang var visionen, at lave Østsjællands bedste kultur- og musikhus.

- Det skal vi nok nå. Hele idéen er, at integrere scenen i restauranten, så begge økonomier hænger sammen. Vi har prøvet det i samarbejde med Spilledåsen med jazzarrangementer, og med stor succes med Revyperler, forklarer Tom Bang.

- Jeg så Blichfeldt optræde alene på scenen, og der blev grinet, sunget med og fældet en lille tåre blandt publikum. Han elsker bare at underholde. Han er nærværende og supermusikalsk. Det bliver en koncert med alle de store hits, og masser af små, sjove anekdoter fra hans liv som musiker og tv-vært, fortæller Tom Bang.

Mad og musik
Harmoniens Harry Böckmann har allieret sig med en gæstekok, og serverer en 3-retters gourmet menu før Blichfeldt indtager scenen.

- Vi åbner dørene kl. 17:30, serverer menuen kl. 18, og når alle er mætte, så starter musikken. Det hele koster 795 kr. og man kan selvfølgelig tilkøbe kaffe, kager og andet, som man har lyst til, siger Harry Böckmann.

- Og det bliver endnu en kulinarisk oplevelse, helt specielt til denne aften, retter uden for det sædvanlige menukort, indskyder Tom Bang, og tilføjer, at Harmonien har haft så gode erfaringer med salg af revybilletter gennem Ticketmaster, at musikperle-koncerten med Anders Blichfeldt også kan bestilles gennem samme billetbureau.

Håber på store navne
På spørgsmålet om Anders Blichfeldt bliver en enlig stjerne på musikkens himmelhvælv, svarer Tom Bang:

- Vi har da en ønskeliste og er i dialog med flere kunstnere. Det kunne blive musikere som Michael Falch, Sko&Torp, Annika Aakjær, Dario, Jesper Lohmann med noget Otto Brandenburg og Rasmus Bjerg med lidt John Mogensen. Forskellige genrer og måske til et forskelligt publikum. Men indimellem skal vi også have plads til Friluftsscenen, Pensionistbanden og en juleforestilling. Men det skulle være realistisk at fortsætte de intime dinnerkoncerter i september, november og februar og videre frem, lyder det fra Tom Bang.

Mange års partnerskab
De to partnere har samarbejdet siden 2014, og Harry Böckmann, som har 10 års jubilæum som restauratør i 2022, siger, at han og Tom Bang supplerer hinanden.

- Jeg er god til at lave mad, finde det rigtige personale, organisere indkøb og styre køkkenet.

- Og jeg er ret dårlig til at lave mad, men til gengæld god til at står for arrangementerne. Vi har begge en naturlig motivation for at sikre Harmonien succes. Vi knokler og er begge to i konstant bevægelse, siger han og understreger, at det er recepten på en god forretning.

- Ellers gør jeg bare hvad Harry siger, kommer en grinende tilføjelse.

Det gode humør vil med garanti brede sig til de mange gæster, som kan glæde sig til de to store MM'er: Mad og musik.

sky

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk