24. juni 2021
Fredningsområdet Strøby Strand, Natura 200-området Stevns Rev, Verdensarven Stevns Klint samt opfyldelse af vandplaner i særdeleshed er i fare, hvis der dumpes så store mængder miljøfarligt bundslam fra Københavns Havn i Køge Bugt, lyder en skarp kritik fra STevns Kommune. Foto: Johs. Johansen
gallery icon

Se billedserie

Fredningsområdet Strøby Strand, Natura 200-området Stevns Rev, Verdensarven Stevns Klint samt opfyldelse af vandplaner i særdeleshed er i fare, hvis der dumpes så store mængder miljøfarligt bundslam fra Københavns Havn i Køge Bugt, lyder en skarp kritik fra STevns Kommune. Foto: Johs. Johansen
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kraftige protester over dumping af slam i Køge Bugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kraftige protester over dumping af slam i Køge Bugt
Stevns - 04. juni 2021 kl. 14:44
Af Erik Nielsen

Forestil dig Stevns Klint på sit højeste punkt ved fyret. Her kigger man 40 meter ned mod stranden. Gang dette med tre og læg to meter til, så kan du måske forestille dig den klump af delvist forurenet og miljøskadeligt bundslam, der er planer om at dumpe på to såkaldte »klappepladser« i Køge Bugt i forbindelse med byggeriet af en kunstig halvø ud for Københavns Havn.

arrow Læs også: Ministersvar: Ikke nødvendigt at høre kommuner om slam i bugt

En terning på 132 meter på hver side af miljøfarligt slam.

Byggeriet kræver, at disse enorme mængder havbund bliver fjernet, og det er her, at Køge Bugt er udset som dumpeplads, hvilket risikerer at ramme både dyreliv og strandgæster.

Ingen er hørt

Ingen af kommunerne i Køge Bugt er åbenbart blevet informeret om dette. I hvert fald ikke Stevns Kommune, som nu har sendt en klage til Trafikstyrelsen om ikke at være blevet hørt, samt et brev til samtlige folketingsmedlemmer med kommunens indsigelser over for projektet.

» Stevns Kommune er overrasket og forundret over, at kommunen ikke er ble-vet inddraget i Lynetteholm-projektet. Miljøkonsekvensrapporterne viser, at klapningsmaterialet vil sprede sig i et meget stort område helt ned til Natura 2000-området Stevns Rev, til kysterne i Stevns Kommune og til Stevns Klint, som er Unesco Verdensarv. Stevns kommune burde have været høringspart og inddraget direkte i projektet. Derfor er det stærkt utilfredsstillende, at Stevns Kommune hverken er blevet hørt i forhold til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporter, de konkrete miljø-vurderinger eller anlægsloven.«

Sådan lyder det i brevet der er stilet til Folketingets Transportudvalg samt alle folketingsmedlemmer. Brevet er underskrevet af borgmester Anette Mortensen (V) samt direktør Ellen Hvidt Thelle fra Stevns Kommune.

Reagerer i 11. time

Det er i 11. time, da Folketinget netop i dag forventes at vedtage et af dette århundrede største byggeprojekter i Danmark.

Hvad forventer I at opnå med en så sen henvendelse, da der vil ikke er tvivl om, at projektet bliver vedtaget i dag?

- Vi vil gøre gældende, at det ikke har været en ok proces, og da jeg fandt ud af, hvad der var i gære, så var det vigtigt for mig at få formuleret et brev hurtigst muligt. Det har vi gjort, svarer borgmester Anette Mortensen.

Hvorfor reagerer I først nu?

- Der ligger en 1500 sider lang rapport, som vi ikke er blevet gjort opmærksom på eksisterede i høringsprocessen. Og når man samtidig ikke ved, hvad man skal kigge efter, så er det en vanskelig opgave. Vi kan jo ikke følge detaljeret med i, hvad der foregår overalt i Danmark, lyder det fra borgmesteren.

Stevns Kommune vil nu tage emnet op i Kommunernes Kontaktråd (KKR), for at alle sjællandske kommuner - og specielt Køge Bugt-kommunerne - kan stå sammen i det videre forløb.

- Vi har allerede haft kontakt til nogle af kommunerne i Køge Bugt, der heller ikke var blevet hørt. Og da det er i sidste øjeblik, så har det ikke været muligt at koordinere et fælles svar. Men nu vil vi snakke om det på KKR-mødet på tirsdag, så vi kan få en fælles strategi. Vi står alt andet lige stærkere, når vi står sammen, forklarer Anette Mortensen.

Myndighed ikke hørt

Konkret vurderer Stevns Kommune, at projektet med klapningen af de store mængder havbund/havnebund i Køge Bugt potentielt kan påvirke:

1. Natura 2000-område N206 Stevns Rev

2. Fredningsområdet for Stevns Klint

3. Fredningsområdet for Strøby Strand

4. Unesco Verdensarv
5. Opfyldelsen af vandplanerne for Køge Bugt og dermed fremtidige spildevandsplaner udstedt af Stevns Kommune.

»Stevns Kommune har myndighedsopgaver på ovennævnte områder og finder det kritisabelt at Stevns Kommune ikke er udpeget som berørt myndighed jævnfør miljøvurderingsloven,« lyder det i brevet til Folketingets politikere samt i klagen til Trafikstyrelsen, hvor man konkluderer:

Kystbeskyttelses-projekt

»Mens Stevns Kommune forstår behovet for kystbeskyttelse af København, finder Stevns kommune, at projektet med den valgte løsning med klapning af så store mængder hav- og havnebund, giver utilsigtede og negative påvirkninger af Stevns kommune, som nabokommune i hovedstadsregionen. Stevns kommune savner undersøgelsen af alternativer, så som at samle og klappe materialerne indenfor Lynetteholm projektet i stedet for at ødelægge eller påvirke andre naturområder. Endelig er Stevns kommune uforstående overfor, at der ikke er stillet vilkår om, at mængden af klapmateriale, der aflejres uden for klapområderne, begrænses betydeligt, på niveau med andre tilladelser for klapning.«

arrow Slamsagen ifølge Venstre: Løbet er ikke kørt endnu
10. juni 2021 kl. 17:30 Opdateret: kl. 13:10
arrow Fakta om dumping af bundslam
04. juni 2021 kl. 13:12 Opdateret: kl. 12:46
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk