22. september 2021
Denne træstamme, som ligger på Grønningen i Holtug, er i denne uge ved at blive omdannet til en skulptur. Efter sigende skulle Kliontekongen gemme sig inde i stammen - men det vil man nok blive meget klogere på fredag, når Allan Bo Jensens værk bliver afsløret.                Privatfoto
Denne træstamme, som ligger på Grønningen i Holtug, er i denne uge ved at blive omdannet til en skulptur. Efter sigende skulle Kliontekongen gemme sig inde i stammen - men det vil man nok blive meget klogere på fredag, når Allan Bo Jensens værk bliver afsløret. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom og se forvandlingen - fra træstamme til klintekonge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom og se forvandlingen - fra træstamme til klintekonge
Stevns - 04. august 2021 kl. 12:39
Af Erik Nielsen

Klintekongen bliver skåret ud af en egetræsstamme af den kendte fynske kunstner Allan Bo Jensen fra www.skulpturvaerkstedet.dk, og på fredag 6. august klokken 14 bliver hele herligheden fejret og afsløret. Men Holtug Borgerforening synes man skal kigge forbi Grønningen inden da og se en ægte kunstner arbejde med motorsav.

arrow Læs også: Klintekongen har lagt sig til rette i Holtug

Projektet er blevet muligt efter en ti dages lang borgerindsamling, som gav 20.852 kroner. Det er Udvikling Stevns og Region Sjælland, der i et samarbejde med borgerne i Holtug har udviklet ideen om Klintekongens magiske have i forbindelse med projektet »landsbyernes naturlige fortræffeligheder«.

- Østsjællands museum er kommet med input til Klintekongens udseende, mens Stevns naturcenter arrangerer aktiviteter på området, og vil samarbejde med Stevns´ nye folkloremuseum om formidlingen af Klintekongen, lyder det i en pressemeddelelse fra Hans Kristensen, der er formand for Holtug Borgerforening.

På fredag 6.8. klokken 14.00 holder borgerforeningen en mindre reception, hvor pressen, samarbejdspartnere, kommunale repræsentanter og byens borgere er inviteret.

Holtug Borgerforening fik bevilget 41.500 kroner fra kulturpuljen i Stevns Kommune. Men støtten var betinget af, at Holtug Borgerforening selv skaffede de 46.500 kroner til udskæringen af Klintekongen.

Borgerforeningen har afsat 26.500 kroner til udskæringen og har altså gennemført en indsamling blandt byens borgere, som på 10 dage gav 20.852 kroner.

Det betyder, at Klintekongen bliver udskåret i den igangværende uge 31 på Grønningen i Holtug af den af kunstneren Allan Bo

Jensen.
- Alle er velkomne til at komme og følge arbejdet, lyder det fra borgerforenings-formanden.

Holtug Borgerforening vil udvikle Grønningen til en magisk have med frugttræer, Klintekonge og gøre stedet til vores primære udendørs mødested med borde- og bænkesæt, shelter og grill med mere.

- Sikring af biodiversiteten skal kombineres med rekreativ udnyttelse. Borgerforeningen vil afholde arrangementer, der styrker fællesskabet. Det kan være kurser i beskæring, presning af æbler til most til vores fællesspisninger, børne Sankt Hans, fastelavn, juletræstænding, sommerfest, åben grill med lokal musik - og ja kun fantasien sætter grænser! På et højere plan understøtter projektet områdets bosættelse, branding og generelle udvikling. Efter en tur på Grønningen vil gæster få lyst til at bosætte sig i Holtug, lyder det fra en begejstret Hans Kristensen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk