16. oktober 2019
Figura Ensembles med musik af Nicolai Worsaae kan opleves i et af Danmarks tidligere forsvarsværker. Pressefoto
Figura Ensembles med musik af Nicolai Worsaae kan opleves i et af Danmarks tidligere forsvarsværker. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koldkrigs-koncert på i autentiske rammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koldkrigs-koncert på i autentiske rammer
Stevns - 14. september 2019 kl. 14:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Festivalen Golden Days sætter i år fokus på 30-året for Berlinmurens fald og tirsdag 17. samt onsdag 18. september, kan man opleve Figura Ensembles Koldkrigskoncert med musik af Nicolai Worsaae i de spektakulære og autentiske rammer i et af Danmarks tidligere forsvarsværker.

Under den kolde krig spionerede Jörg Meyer for DDR mod Danmark og USA, men han blev opdaget!

Nicolai Worsaae, var Figura Ensembles huskomponist, da han skrev musik til tekster af en isolationsfængslet spion. Digtene blev skrevet af den østtyske statsborger Jörg Meyer, der i november 1978 blev anholdt af dansk politi tiltalt for at være spion for DDR.

Meyer var en såkaldt "Romeo-spion", hvis opgave var at charmere danske kvinder og lokke dem til at spionere mod Danmark. Det lykkedes, kvinden 'Karen', fik i to omgange et studentermedhjælperjob i Udenrigsministeriets Energikontor, hvorfra hun i sin sko smuglede fortrolige mikrofilmede papirer ud. Dokumenterne fik Meyer derefter sendt til DDR angiveligt med hjælp af en østtysk sovevognskonduktør på 'Neptun-expressen' - det gamle lyntog imellem København og Berlin.

Meyers Isolationsdigte tager udgangspunkt i det menneskelige aspekt af isolationen I fængslet og er skrevet under hans 11 måneders totalisolation i Danmark. Den udkom i 1979 på Informations Forlag.

Digtsamlingen fik Nicolai Worsaae for år tilbage af sin far Jørgen Worsaae, som i 1970´erne var fængselspræst i Vestre Fængsel - det samme fængsel, hvor den østtyske spion sad fængslet.

Lidt som en blind person famler Meyer i Isolationsdigte efter lydene rundt omkring sig, fra personer, biler og fugle, og oversætter dem til imaginære, levende billeder. Det er allerede dér en slags konkretlydskomposition, som drømmer sig ud af fængselscellens murer og tremmer.

Rundvisning i Stevnsfort
Med billet til koncerten enten tirsdag eller onsdag klokken 19, er der mulighed for at komme på en guidet tur i Stevnsfortet inden koncerten - nærmere bestemt klokken 17.30.

Prisen for rundvisningen er sat ned til 100 kroner for koncertgæsterne (normalpris 120 kroner).

Rundvisningen tilkøbes separat og bestilles hos Koldkrigsmuseum Stevnsfort på mail: stevnsfort@oesm.dk.

Koldkrigskoncerterne er et samarbejde mellem FIGURA Ensemble, Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Østsjællands Museum og Golden Days og er støttet af Statens Kunstfond, Musikforlæggerne, KODA Kultur og Dansk Komponistforenings Produktionspulje.

Det skal siges, at antallet af billetter er stærkt begrænset - de kan fås på billetto.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk