20. august 2018
I skrivende stund tegner det til en smuk og klar forårsdag, når kirkegængere fra 37 sogne mødes 2. pinsedag i Boesdal Kalkbrud. Foto: Henrik Fisker
I skrivende stund tegner det til en smuk og klar forårsdag, når kirkegængere fra 37 sogne mødes 2. pinsedag i Boesdal Kalkbrud. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirken fejrer igen pinse under åben himmel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirken fejrer igen pinse under åben himmel
Stevns - 16. maj 2018 kl. 05:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er efterhånden en mangeårig tradition, at de 37 sogne i Tryggevælde Provsti mødes i Boesdal Kalkbrud til fælles pinsegudstjeneste under åben himmel. Således også i år, hvor Helligånden bydes velkommen 2. pinsedag - mandag 21. maj - kl. 11.00.

Præsterne fra hele provstiet vil hver især stå for et led i gudstjenesten. Således bliver det Kirstine Arendt fra Nordstevns Pastorat, der holder pinseprædikenen, og hun bebuder, at hun vil tage udgangspunkt i Tove Ditlevsens sang: Nu sænker Gud sit ansigt over Jorden. Musikken er sat under organist fra Terslev Kirke Bjarne Pilegaards kyndige vejledning. Mange af indslagene vil få et rytmisk præg med hjælp fra orkestret: Gud hvor det swinger, som består af sognepræst Bo Scharff på klarinet og kirkesanger Torleif Steinstø på basun, begge fra Terslev Kirke. Desuden medvirker Christian Wulff på bas og Hans Pilegaard på trommer.

Der medvirker også et ungdoms- og voksenkor under ledelse af Nikolaj Skaaning og Jesper Lorck, der vil fremføre Sanctus af Franz Schubert, Ave verum corpus af Mozart og Velsignelsessang af Jonnie Slottheden. Gudstjenesten slutter af med postludium og solosang af kongelig operasanger Torleif Steinstø, der synger den traditionelle irske hymne: Må din vej gå dig i møde med musik af Nickomo Clarke og arrangeret af Peter Arendt.

Det sociale værested: Café Stevnen fra Store Heddinge opsætter boder, hvor man kan købe sandwich, kaffe og kage. Overskuddet går til det sociale arbejde.

Årets indsamling går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt de mange millioner mennesker, der lider af hungersnød på grund af tørke og krig i Sydsudan.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk