21. september 2021
Kim Brandt er ikke uddannet skuespiller fra en teaterskole. Men han har igennem 25 år bevist over for sig selv og sit publikum, at han er en overbevisende skuespiller, der har flere facetter at spille på. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Kim Brandt er ikke uddannet skuespiller fra en teaterskole. Men han har igennem 25 år bevist over for sig selv og sit publikum, at han er en overbevisende skuespiller, der har flere facetter at spille på. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kim Brandt brænder igennem i Rødvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kim Brandt brænder igennem i Rødvig
Stevns - 27. juli 2021 kl. 17:53
Af Erik Nielsen

Kim Brandt har haft en fin sommer i Rødvig - ikke mindst på scenen, hvor han er blevet nomineret som årets revyskuespiller for sin præstation i Rødvig Revyen. Avisen har mødt den selvlærte skuespiller fra Silkeborg til et interview.

arrow Læs også: Lone Hertz løb med revypris

Kim Brandt sidder uden for revyteltet ved Konference og Hotel Klinten og tjekker sin mobiltelefon. DAGBLADET har en aftale med ham, og silkeborgenseren har placeret sig på det aftalte sted til den aftalte tid. Eftermiddagssolen skinner stærkt på os begge, da der bliver udvekslet »corona-håndtryk«. Men i øjeblikket skinner solen alligevel lidt mere intenst på den 46-årige skuespiller.

Brandt er i den grad brændt igennem på revyscenen i Rødvig, hvilket har givet ham en nominering som årets bedste revyskuespiller til den nyindstiftede pris fra CPH Culture.

Undertegnede så premieren af Rødvig Revyen, hvor Kim Brandt viste flere af sine selvlærte kompetencer, der får ham til at fylde scenen og det store telt helt ud. Det gør sig både gældende, når han giver den i en underspillet attitude og med gaspedalen trådt helt i bund ude på skuespillets og revygenrens overdrev.

Godt tilpas
Man føler sig godt tilpas i Kim Brandts selskab, når ham bevæger sig i rampelyset på scenen. Men også når man sidder ved siden af ham på en bænk med udsigt ud over stranden bag fiskerihavnen i Rødvig. Solen skinner så stærkt nu, at vi er rykket ind i skyggen på hotelområdets ophøjede plateau.

Kim Brandt har hentet en køleskabskold flaske kildevand til os begge. Den læsker stemmebåndet og hjælper os til at bevare »det kølige overblik« i interviewsituationen.

- Jeg synes det er skønt at være her i Rødvig. Det har været en god sommer og en god revy, selvom vi ikke fik den mest optimale start med Kirsten Siggaards sygdom, så er vi nu tilbage til de gamle aftaler på scenen. Og nu er vi så langt fremme i processen, at vi alle sammen nyder det, lyder den første indskydelse fra skuespilleren, der for årtier siden søgte ind på skuespillerskolerne i både Århus, København og Odense.

Èt forsøg blev det til hvert sted. Men da det ikke lykkedes at komme igennem nåleøjet, så tog han som den driftige jyde, han er, sagen i egen hånd.

Har du aldrig savnet at få »papir« på, at du er skuespiller?

- Det er ikke noget, jeg har tænkt særligt meget over. Selvom jeg fik afslag dengang, så har jeg altid været så heldig at få tilbudt roller til at kunne holde min karriere i gang. Men det er klart, jeg gør tingene på »min egen måde«, da jeg ikke har lært at gøre tingene på den »rigtige måde«.

Imponerende cv
Kim Brandts cv er da også imponerende.

Efter han fik foden indenfor i revygenren helt tilbage i starten af årtusindet har han gjort sig på mondæne adresser som Rottefælden i Svendborg og Ganløserevyen samt ikke mindst på Jan Schous Schou-tour.

- Det var Jan Schou, der fik mig ind i revygenren. Der skal lidt held til at komme ind i revymiljøet, der trods alt ikke er så stort. Det kører meget på de netværk, man har. Og nu er jeg så her i Rødvig.

Kim Brandt har også lavet meget andet end revy. Han har medvirket i utallige skuespil og musicals siden 1996 og har de seneste år blandt andet spillet Jago i »Aladdin«, Max Bialystock i »The Producers«, Arbiter i »Chess«, Cogsworth i »Beauty & the Beast«.

Derudover så har han ud over skuespillet også været instruktør siden 2007, og så underviser den travle mand også i drama på skoler i både Silkeborg og Varde.

Et pusterum
Nu skulle man så tro, at corona-restriktioner og nedlukning havde taget alt arbejde væk fra Kim Brandt. Men nej - han indlæser nemlig også lydbøger, og det har der været rigeligt tid til det seneste halvandet år.

- Faktisk synes jeg, det var lidt rart, at det hele lukkede ned. Det var tiltrængt, at man lige fik mulighed for at tænke over, hvad det egentlig er man går og laver. Jeg lovede mig selv, at jeg skulle have lidt mindre fart på fremover. Men når jeg ser i kalenderen for efteråret, så kan jeg da godt være bange for, at jeg allerede har glemt det, lyder det fra den travle skuespiller, koreograf, instruktør og drama-lærer, der også lige indlæser lydbøger, når tiden er til det.

Revy er nummer et
Hvad kan du egentlig bedst lide at beskæftige dig med?

- Jeg kan bedst lide at lave revy. Det går så hurtigt, og man skal skifte karakter så mange gange i løbet af en aften. Man skal have utroligt meget fingerspidsfornemmelse for at det lykkedes. Og selvom det kan virke nemt, så er det bestemt ikke nemt at få folk til at grine. Det kan jeg godt lide.

Kan du også godt lide at improvisere?

- Ja, jeg elsker at gå en lidt anden vej. Og der må jeg sige, at Jan Schou har været den perfekte læremester. Hvis man ikke kunne improvisere med ham, så faldt man hurtigt igennem.

Brød familiemønster
Det hele startede med forsamlingshusets dilettant-teater. Det var her smagen for skuespillet blev vakt.

- Det kommer bestemt ikke hjemmefra. Jeg må siges at være den, der har brudt familiemønstret. Jeg havde da sådan lidt forskellige jobs i min ungdom. Postbud, vikar og i den dur. Jeg vidste dog hele tiden, at det var skuespiller, jeg gerne ville være. Siden 1996 har jeg levet af det, så det er faktisk 25 år nu, lyder det en smule forundret fra Kim Brandt, da han igennem interviewet finder ud af, at han faktisk har jubilæum i år.

Han fik sin debut i musicalen Atlantis. Egentlig blev musicalen sat op på Bellevue Teatret nord for København, men da den tog på turné »over Storebælt«, og der blev brug for »et jysk hold«, som han selv formulerer det, så blev han spottet og antaget.

Stolt af nominering
Her 25 år senere sidder han med udsigt ud over stranden i Rødvig og kan glæde sig over at være nomineret som årets bedste revyskuespiller.

- Det er jeg enormt stolt af. Jeg er oppe imod nogle rigtig dygtige skuespillere, så jeg regner bestemt ikke med at vinde prisen, men jeg tager det som et stort skulderklap, at jeg er blevet nomineret, siger den beskedne jyde, der tilbage i 2018 også var nomineret ved TV2's revygalla.

Når sidste forestilling i Rødvig Revyen er spillet på lørdag, så skal fruen og deres to teenagesønner på 13 og 16 år have lidt sommerferieopmærksomhed i deres sommerhus ved Limfjorden, inden han i efteråret skal i gang med at instruere henholdsvis en Shubidua-cabaret samt en Emil fra Lønneberg-forestilling i det jyske.

Hvilket nummer synes du egentlig selv bedst om i årets Rødvig Revyen?

- Det er helt klart det nummer som Leif Maibom har skrevet »På Facebook«. Det er et lidt mere eftertænksomt nummer. Men det kan jeg rigtig godt lide, siger Kim Brandt lige inden vore veje skilles.

arrow Seks nomineringer til de to Rødvig-revyer i nystiftet pris
20. juli 2021 kl. 14:47 Opdateret: kl. 13:54
arrow Lone træder varsomt i livets revy
15. juli 2021 kl. 17:03 Opdateret: kl. 13:29
arrow Hvor har du været, Lone Hertz?
27. juni 2021 kl. 07:17 Opdateret: kl. 00:04
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk