21. april 2021
SF?s Jonas Burmeister havde den store mønt med, da han overrakte små 60.000 kr. til Store Heddinge Boldklub. Det er klubbens sponsorchef Christian Leitzen Jensen (tv) og SB?s formand Mikkel Hoffmann-Rasmssen (th) som modtager den flotte donation. Foto: Klaus Slavensky
gallery icon

Se billedserie

SF?s Jonas Burmeister havde den store mønt med, da han overrakte små 60.000 kr. til Store Heddinge Boldklub. Det er klubbens sponsorchef Christian Leitzen Jensen (tv) og SB?s formand Mikkel Hoffmann-Rasmssen (th) som modtager den flotte donation. Foto: Klaus Slavensky
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe donation til boldklub op til fejringen af 100 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe donation til boldklub op til fejringen af 100 års jubilæum
Stevns - 08. marts 2021 kl. 06:31
Af Klaus Slavensky

Når man i denne måned kan fejre 100 år, så har man fortjent en markant gave.

Og det fik Store Heddinge Boldklub af fagforeningen 3F, som netop har givet klubben 60.000 kr.

Støtter lokalmiljøet
Der var glade smil hos både den gavmilde giver og den lykkelige modtager, da afdelingsformanden for 3 F Midt- og Østsjælland var 'manden med papkassen', da han besøgte den jubilerende Store Heddinge Boldklub (SB), der den 22. marts har spillet med bolden i 100 år.

- Vi deler fælles værdier med SB, idet det er en klub som virkelig gør noget for de unge, forklarer Jonas Burmeister, som selv er tidligere fodboldspiller i Hvidebæk ved Kalundborg.

- 3F har jo tidligere haft kontor i Store Heddinge, og vi har op mod 900 medlemmer på Stevns, så vi vil også gerne på denne måde vise, at vi stadig støtter lokalmiljøet på Stevns, lyder det fra Jonas Burmeister, der i fællesskab med SB har "forhandlet" sig til den flotte gave.

Personlige sportstasker

Christian Lietzen Jensen, startede som SB's sponsorchef i oktober 2020, og er manden bag det han kalder SB's første store sponsorgave.

- Vi er meget taknemmelige for at kunne fremkomme med egne ønsker, og modtage et øremærket beløb af den størrelse, siger han med et stort smil, og fortsætter med at fortælle hvad pengene skal bruges til.

- Vores seniorspillere har fået logo-veste, og alle medlemmer modtager en sportstaske med personligt navn. Og så er der også noget til overs til renovering af klubbens omklædningsrum, som bl.a. får grøn LED-belysning, oplyser Christian Lietzen Jensen.

Mange jubilæumsevents

Formanden for SB, Mikkel Hoffmann-Rasmussen er lykkelig over at få 3F's erkendtlighed, som spiller fint sammen med klubbens slogan: Venskab, leg, glæde, dialog og udvikling.

- Vi har ikke før fået et sponsorat af denne størrelse. Og det er noget vi har glædet os til længe, siger formanden og uddyber:

- Vi vil gerne lave en række aktiviteter for spillere og trænere i jubilæumsåret, når vi får normale tilstande, og dette er er eminent start på et aktivt forår. Det er perfekt timing, både hvad angår årstiden, og at vi nu kan byde medlemmerne tilbage med en flot gave. Ingen er faldet fra under corona-nedlukningen, siger en tilfreds formand, der tilføjer, at mon ikke der også vil være sportstasker til de nye medlemmer, som kommer i år.

Formanden for 3F når også lige at indskyde, at 3F jo er hovedsponsor for Superligaen, hvorfor det også af den grund er nærliggende at støtte en jubilerende boldklub.

- Jeg håber, at vi kan trække på nogle af de landskendte spillere til SB's mange jubilæums-events, siger Jonas Burmeister.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk