22. september 2018
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jobcenter slipper for besparelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobcenter slipper for besparelse
Stevns - 10. januar 2018 kl. 12:20
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer ingen nedskæringer på det kommunale jobcenter i denne omgang, selv om budgetaftalen i efteråret udstak en rammebesparelse på en million kroner på netop Jobcentret.

Det står fast efter, at det nye udvalg for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme (AET) på sit første møde har godkendt et oplæg fra forvaltningen til, hvordan besparelsen på Jobcentret skal udmøntes, skriver DAGBLADET Stevns onsdag.

- Det gik heldigvis ikke så dramatisk, som det umiddelbart kunne lyde. Vi har fundet pengene ved at rykke rundt på nogle konti, siger udvalgsformand Mikkel Lundemann Rasmussen (K).

I praksis er sparekravet opfyldt ved to sideløbende omlægninger.

Dels flyttes halvdelen af lønudgiften for tre konkrete medarbejdere fra én konto (administration) til en anden konto (arbejdsmarkedsforanstaltninger).

De tre ansatte arbejder nu delvist med aktiveringsopgaver, og konteringen af deres løn bliver derfor ændret i overensstemmelse hermed. Det indbringer 752.000 kroner.

Dels har AET godkendt, at en kommende jobkonsulent kan tjene en del af sin egen løn hjem.

Budgetforliget gav plads til at ansætte en sagsbehandler, som skal gøre en øget indsats for uddannelsesparate og aktivitetsparate unge under 30 år, som modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Konsulenten ventes at tiltræde 1. februar.

Målet med ansættelsen er at få flere unge i gang med at tage en uddannelse på normale vilkår.

Lykkes den mission, kan kommunen samtidig spare udgiften til den forsørgelsesydelse, som uddannelseshjælpen er.

I det konkrete tilfælde er planen, at jobkonsulenten skal få omkring 3,5 helårspersoner i uddannelse, så de ophører med at modtage den offentlige ydelse.

Fratrukket den statslige refusion til ydelsen vil det kunne spare kommunen for omkring 70.000 kroner pr. person, i alt omkring 248.000 kroner. Dermed er sparekravet på en million kroner indfriet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk