26. juni 2019
Fra lørdag til søndag er det muligt at sove under åben himmel i ved spejderhytten i Strøby Egede, hvor der også vil være flere andre aktiviter. Foto: Morten Bjerrum Larsen
gallery icon

Se billedserie

Fra lørdag til søndag er det muligt at sove under åben himmel i ved spejderhytten i Strøby Egede, hvor der også vil være flere andre aktiviter. Foto: Morten Bjerrum Larsen
Foto: Morten Bjerrum Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Inviterer til nat under åben himmel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inviterer til nat under åben himmel
Stevns - 22. maj 2019 kl. 15:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De lokale spejdere mener i Strøby Egede, at flere bør prøve at sove under stjernerne, så nu inviterer de simpelthen til at prøve det i den kommende weekend.

En ny undersøgelse viser, at kun en tredjedel af danske børn og unge har prøvet at sove udenfor i fx telt eller shelter. Derfor inviterer Stevns-Nord spejderne i Strøby Egede alle med udenfor til en nat under stjernerne nu på lørdag 25. maj.

- Det er en unik oplevelse at sove ude til lyden af trækronernes susen, og med månen som natlampe, lyder det fra Rikke Glückstadt, der er gruppeleder hos spejderne i Stevns-Nord:

- At sove ude er en fantastisk oplevelse, som vi gerne vil dele med endnu flere. I naturen kan vi stresse af og være aktive sammen på en anden måde, end vi er normalt. Og så er der bare masser af fællesskab, når man spiser omkring bålet, hygger i teltet eller er på tur i skoven.

Sov Ude-arrangementet finder sted på pladsen bag Stevns-Nord spejdernes hytte, Strandparksvej 13 ved Solgårdsparken. Og man behøver ikke være den store vildmarksekspert for at deltage, fortæller spejderleder Kennet Schøler:

- Vi ved, at mange gerne vil mere ud i naturen, men har svært ved at nå det i en travl hverdag. Derfor vil vi med Sov Ude gerne gøre det nemt for flere at få en god og hyggelig oplevelse i naturen. Og forhåbentlig kan vi give endnu flere lyst til at komme i gang med frilufts- og spejderlivet, forklarer spejderlederen.

Spejdergruppen stiller derfor også forskellige faciliteter til rådighed for gæsterne på lørdag. Man kan blandt andet låne et telt, sove i bivuakker, som spejderne bygger, eller prøve at nyde natten i shelter.

Men alt skal ikke handle om at sove. Stevns-Nord spejderne arrangerer også forskellige aktiviteter som blandt andet måneskinskano, film under åben himmel og morgenyoga ved Molina Yoga fra Strøby.

- Der er masser af gode oplevelser lige uden for døren her i Strøby Egede. Og vi håber at se rigtig mange børn, unge og voksne til et hyggeligt og sjovt arrangement, slutter gruppeleder Rikke Glückstadt.

Læs mere om Stevns-Nord spejdernes arrangement på www.facebook.com/Stevnsnordsovude.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk