5. april 2020
Stevns Kommune søger sundhedspersonale til et såkaldt nødberedskab. Foto: Henrik Fisker
Stevns Kommune søger sundhedspersonale til et såkaldt nødberedskab. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen pris er for høj: Stevns opretter nødberedskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen pris er for høj: Stevns opretter nødberedskab
Stevns - 20. marts 2020 kl. 12:56
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som en af de første kommuner i landet går Stevns Kommune nu i Regionernes fodspor og efterspørger sundhedspersonale, som har mod på at hjælpe til, hvis der bliver behov for flere hænder i sundhedssektoren.

Planen er, at Stevns Kommune skal have opbygget en database med tilgængeligt sundhedspersonale, som kan stå klar, hvis coronakrisen resulterer i mangel på sundhedshænder.

Kommunen opfordrer alle til at søge uagtet anciennitetsniveau, det vil sige alt fra pensionerede læger til social- og sundhedselever.

- Det er for åndssvagt, hvis der sidder en ved kassen i Brugsen, der er uddannet sygeplejerske og gerne vil hjælpe, udtaler Anton Svendsen, centerchef for Økonomi, HR & IT i Stevns Kommune.

Kommunen har allerede fået 20 ansøgninger og tre er 'ansat' og står nu i kommunens database. Klar til at hjælpe, hvis der i løbet af de næste måneder bliver behov for det.

Frygt for sygdom
Det er især frygten for, at personale, der håndterer kritiske funktioner i hjemmeplejen, på bosteder eller hjemmesygeplejen, selv bliver syge, der får Stevns Kommune til at søge sundhedspersonale til et nødberedskab.

Der er ingen særlige krav til ansøgerne, som kan ansøge via Stevns Kommunes hjemmeside.

Herefter vil de blive kaldt til samtale, hvor det bliver vurderet, hvor meget de kan og vil arbejde samt hvilke opgaver, de kan varetage. Derefter bliver de skrevet ind i kommunens database.

Regionerne står for landets sygehuse, hvor der naturligt skal bruges sundhedspersonale, benytter kommuner også i højere grad sundhedspersonale, fordi patienter udskrives tidligere fra hospitalerne, og der derfor er større behov for behandling i hjemmet.

Hurtigt ude
Derfor ser Stevns Kommune et muligt behov for mere personale, et behov der højst sandsynligt også vil opstå i andre af landets kommuner. Det er blandt andet derfor Stevns Kommune er hurtigt ude - så de kan sikre sig de nødvendige hænder før andre kommuner. Bliver man en del af kommunens nødberedskab, er der dog intet til hinder for, at man også kan blive det i andre kommuner. Der er intet bindende, før man tilkaldes.

Prisen er ukendt
Det nye personale skal selvfølgelig have overenskomstmæssig løn, og det er ikke gratis at erstatte sygt plejepersonale med raske vikarer. Der er dog tale om sundhedspersonale, der løser opgaver, som skal løses under alle omstændigheder, og derfor er økonomi ikke en del af overvejelserne i kommunen.

- Vi kan ikke bekymre os om penge lige nu. Nu skal vi have løst problemet. Det er umuligt at sige, hvor dyrt det bliver, udtaler Anton Svendsen.

Centerchefen forklarer, at Stevns Kommune har en økonomisk buffer på omkring tre millioner, som i første omgang kan hjælpe med omkostningerne. Kommunen ved dog af gode grunde ikke, hvor hårdt Stevns bliver ramt af sygdommen, og om bufferen er nok til at dække udgifterne til det nødpersonalet. Ellers må pengene findes på efterfølgende, forklarer Anton Svendsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk