23. juli 2019
Trampestien er beregnet til at vandre på - ikke cykling. Foto: Verdensarv Stevns
gallery icon

Se billedserie

Trampestien er beregnet til at vandre på - ikke cykling. Foto: Verdensarv Stevns
Foto: VISM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen cykler på Stevns Klint Trampesti, tak!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen cykler på Stevns Klint Trampesti, tak!
Stevns - 23. juni 2019 kl. 13:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vi elsker cykler - men ikke på Trampestien«.

Det er navnet på en ny kampagne, som Verdensarv Stevns og Stevns Kommune - der er ansvarlig myndighed for de rekreative stier og forvaltningen af verdensarven - i samarbejde har sat i værk på opfordring af lodsejerne langs Stevns Klint.

Flere og flere lodsejere langs Stevns Klint oplever et stigende antal cyklister på alle dele af den 22 kilometer lange Stevns Klint Trampesti - og det på trods af, at cykling ikke er tilladt på stien. Kampagnen er et led i et større arbejde om gode retningslinjer for aktiviteter og færdsel, herunder hunde og droneflyvning ved Klinten.

Site manager i Verdensarv Stevns Naja Habermann bekræfter problemet:

- Verdensarvssamarbejdet værner om Klinten, naturen, lodsejerne og gæsternes oplevelse. Stevns Klint Trampesti er relativt smal og ligger tæt på klintekanten de fleste steder, og derfor kan der opstå ubehagelige, og ikke helt ufarlige situationer, hvis cykler og gående skal passere hinanden. Herudover slider cykeldæk mere på stien end skosåler. Vi ønsker, at cyklister på Stevns føler sig velkomne, og at de samtidig forstår og respekterer, at nogle steder er lukkede for cykling. Derfor har vi opsat skilte langs Klinten, der viser, hvilke steder, vi anbefaler til cykling, forklarer Naja Habermann.

Formålet med kampagnen er at forebygge uønsket færdsel på Trampestien og at sikre tydelig kommunikation til både lokale og turister om, at cykler er meget velkomne på Stevns - blot ikke på Trampestien. Herudover skal kampagnen understøtte, at arbejdet med Stevns Klint som verdensarv bliver varetaget på en bæredygtig måde og i overensstemmelse med verdensarvskonventionen.

200 cyklister om dagen
En af de lodsejere, der har oplevet problemet med et stigende antal cyklister, er Michael Jakobsen fra Højerup. Han har det sidste år dagligt bygget på sit hus, der ligger tre-fire meter fra Trampestien.

- Stien går rundt om tre sider af mit hus, og derfor har jeg på tætteste hold oplevet, at der kører flere og flere cyklister på den. I sommerferien sidste år kom der cirka 200 cyklister forbi om dagen i gennemsnit. Min fornemmelse er, at det dels er turister, dels grupper på op til 20 cyklister, der kommer hertil, fordi en lokal klub har arrangeret en cykeltur på Trampestien. Ved Rødvig ligger Trampestien tæt på klintekanten, og folk springer for deres liv, når der kommer cykler forbi, for nogen skal jo vige, siger Michael Jakobsen.

For at undgå flere cyklister på Trampestien inddrager Verdensarv Stevns nu sine 80 verdensarvspartnere samt lokalområdets cykeludlejninger, så der er mange om at sprede budskabet.

- Det virker, når vi samarbejder og er på forkant med oplysningsarbejdet. Det ved vi fra tidligere kampagner om blandt andet indsamling af fossiler. I øvrigt er det skønt, at der nu er anlagt en mountainbikebane i Magleby, så vi kan henvise mountainbikere til den, siger Naja Habermann.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk