29. september 2021
Der var gang i den, da i omegnen af 80 spillere mødtes på Rødvig G&I Krolfs baneanlæg ved Sydstevnshallen. Foto: Kristian Buchmann
gallery icon

Se billedserie

Der var gang i den, da i omegnen af 80 spillere mødtes på Rødvig G&I Krolfs baneanlæg ved Sydstevnshallen. Foto: Kristian Buchmann
Foto: Kristian Buchmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indvielse af krolfbane med masser af spillere samlet i Rødvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indvielse af krolfbane med masser af spillere samlet i Rødvig
Stevns - 09. september 2021 kl. 16:41
Af Rikke Michael Hansen

Selvom Rødvig G&I Krolfs medlemmer har kunne spille på deres nyanlagt krolfbane ved Sydstevnshallen siden begyndelsen af 2020, så har der aldrig - grundet coronaen - fundet en officiel indvielse sted af banen. Det blev der rådet bod på lørdag formiddag den 4. september, hvor klubben havde inviteret ni andre sjællandske krolfklubber til krolfturnering.

I omegnen af 80 krolfspillere deltog i åbningsturneringen, og de havde en hyggelig dag med godt humør og dejligt vejr på denne grønne 12-hullers bane.

De deltagende klubber var - udover Rødvig Krolf - krolfklubber fra Hårlev, Benløse, Skælskør, Holbæk, Knapstrup, St. Merløse, Vetterslev Høm, Havrebjerg og Slaglille Bjernede, og til de heldige vindere, såvel damer som herrer, var der fine præmier sponsoret af lokale butikker og virsomheder.

Inviterer til Krolfens Uge
Krolfklubben under Rødvig G&I tæller i dag 33 medlemmer, som mødes to gange om ugen, mandag eftermiddag og onsdag formiddag, både for at spille krolf og til en kop kaffe i Sydstevnshallens fælleslokale.

I anledning af Krolfens Uge inviterer Rødvig Krolf til Åbent Hus lørdag den 25. september fra kl. 9.30. Denne dag kan alle komme forbi og prøve kræfter med den populære idræt krolf, der de seneste år er buldret frem i Danmark, og nu spilles i næsten 200 idrætsforeninger.

Det kræver ikke specielle forudsætninger at være med - hverken teknisk eller formmæssigt. Alle kan være med til sporten, hvor kaffen og det gode fællesskab fylder mindst lige så meget som idrætten.

- Vi glæder os til et par hyggelige timer, hvor vi forhåbentligvis kan gøre et par nye ansigter lidt lune på sporten, der kan så meget. Vi står hvert fald klar med kaffe, instruktion og godt humør, lover Bent Højmann fra Rødvig Krolf.

Arrangementet er en del af Krolfens Uge, som arrangeres af Dansk Arbejder Idrætsforbund, der også afholder det officielle Danmarksmesterskab i sporten i Krolfens Uge. Her holder 34 foreninger i hele landet Åbent Hus, for at få flere i gang med sporten.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk