25. september 2021
Jan Jespersen (løsgænger) - stemte for udkastet til høringssvar om statsvejen og demonstrerede dermed, at han ikke pr. definition er imod nye vejanlæg, som hans gamle parti: Enhedslisten fastholder af hensyn til klimaet.
Jan Jespersen (løsgænger) - stemte for udkastet til høringssvar om statsvejen og demonstrerede dermed, at han ikke pr. definition er imod nye vejanlæg, som hans gamle parti: Enhedslisten fastholder af hensyn til klimaet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke enstemmig støtte til høringssvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke enstemmig støtte til høringssvar
Stevns - 12. maj 2021 kl. 14:56

Af Henrik Fisker
Det bliver ikke en samlet kommunalbestyrelse, som kommer til at stemme for Stevns Kommunes høringssvar i den form, som foreligger nu. Sejer Folke (EL) har på forhånd meldt sig ud af selskabet.

arrow Læs også: Statsvej: Borgerforeninger er fortrøstningsfulde

- Enhedslisten mener nu som før, at pengene er bedre brugt på kollektiv trafik end på en statsvej. Det er en principiel holdning med afsæt i klimadebatten. Hertil kommer, at vi ikke er tilhængere af at udfordre herregårdsfredningen ved Vallø, siger Sejer Folke.

Men selv om alle partier var inviteret med til mødet i PMT-udvalget tirsdag, var Sejer Folke ikke med her. Det skyldes, forklarer han selv, at han havde misforstået mødetidspunktet og kom halvanden time for sent.

- Det er helt og holdent min fejl, som jeg beklager. Men jeg skal nok stemme imod høringssvaret, når det kommer op i Kommunalbestyrelsen, lover han.

Derimod var der opbakning fra hans tidligere partifælle: Jan Jespersen til høringssvaret.

- Jeg kan bakke op om at undersøge, om forslag 5 og 6 i Rambøll-rapporten er en mulighed, for jeg ser dem begge som en bedre mulighed end de sydlige linjeføringer. Hvis de ikke kan lade sig gøre, er jeg helst fri for en statsvej. Vi skal respektere advarslerne fra Vejdirektoratet om, at der er flagermus i Vallø Storskov, og i øvrigt har jeg hele tiden ment, at begge de sydlige forslag flytter for få biler væk fra Strøby Egede og Køge. Vi skal jo ikke anlægge en vej bare for vejens egen skyld, siger Jan Jespersen.

S vil gå hårdere frem
Også gruppeformand Henning Urban Dam (S) stemte for udkastet til høringssvar. Og modsat Flemming Petersen (V) afviser han ikke kategorisk linjeføring A nord om Hårlev.

- Vi holder fast i forslag A, men når Vejdirektoratet siger, at det nok ikke kan lade sig gøre, er der brug for at se på et alternativ. Så hvis det kan lade sig gøre, vil vi gerne også kigge på nogle af de andre modeller i forundersøgelsen og så træffe en samlet beslutning ud fra den viden, som vi får af en ny VVM-undersøgelse, siger han.

Ligesom Flemming Petersen ser han sprækker af en ny åbning blandt Køges politikere.

- Jeg håber, at de er villige til at lytte til os, så vi kan lave et fælles høringssvar. Men ellers er meldingen herfra, at jeg er parat til at gå væsentlige hårdere til både Vallø Stift og politikerne i Køge, end vi hidtil har gjort, siger Henning Urban Dam.

arrow Tvist om mulig vejforbindelse: - Det er politisk manipulation
02. juli 2021 kl. 18:57 Opdateret: kl. 15:37
arrow Gruppeformand: Her skal statsvejen ikke være
30. juni 2021 kl. 16:07 Opdateret: kl. 15:13
arrow Minister om statsvej: - Man må væbne sig med tålmodighed
30. juni 2021 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk