13. maj 2021
Medlemstallet i idrætsforeningerne på Stevns er faldet med 11,5 procent under nedlukningen. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Medlemstallet i idrætsforeningerne på Stevns er faldet med 11,5 procent under nedlukningen. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsforeninger på Stevns har mistet mange medlemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsforeninger på Stevns har mistet mange medlemmer
Opdateret 12. april 2021 kl. 13:11
Stevns - 12. april 2021 kl. 13:01
Af Erik Nielsen

I Stevns kommune er der kommet 1.262 færre medlemmer af en forening det seneste år. Trods en stor indsats fra både de frivillige og landets kommuner har corona således sat et tungt aftryk på Danske Gymnastik og Idrætsforeningers (DGI) og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) medlemstal i 2020.

DGI har således opgjort, hvor galt det egentlig står til i forbindelse med, at haller er blevet lukket, omklædningsrum tømt og græsbaner har fået lov til at stå uberørte hen. Og rapporten viser, at landets idrætsforeninger har været hårdt ramt af restriktioner og skiftende forsamlingsloft det seneste år, og det kan nu også tydeligt aflæses ses på medlemstallene.

Nedlukningerne på grund af corona har helt konkret medført en samlet tilbagegang på 1.262 medlemmer fra 2019 til 2020, så der nu er 10.945 medlemmer i Stevns kommunes 57 registrerede idrætsforeninger. Det svarer til nedgang på 11,5 procent, og det er en ret voldsom tilbagegang i antallet af medlemmer, som kan mærkes ude i de enkelte foreninger.

Det samlede medlemstal er renset for, at flere idrætsforeninger/klubber er medlem af begge organisationer.

Alle skal tilbage
Der er nu behov for at få alle tilbage i fællesskabet, lyder det fra både DGI og DIF, som samtidig udtrykker stor glæde over den store indsats blandt frivillige og over, at langt størstedelen af medlemmerne har holdt fast i deres medlemskab og betalt kontingent i 2020, selvom idrætsforeningerne i det forgangne år i perioder var lukket ned og stort set hele året var underlagt forskellige restriktioner.

- Det har uden tvivl været et udfordrende år for foreningsfællesskaberne i hele landet. Jeg er virkelig imponeret over, hvor hårdt foreningerne og alle de frivillige har kæmpet for at holde gang i aktiviteter, gode tilbud til medlemmerne og socialt fællesskab. Samtidig har vi oplevet et unikt samarbejde med de seks kommuner, som vi samarbejder med, i forhold til at hjælpe foreningerne med at navigere i de mange retningslinjer og restriktioner. Nu ser vi frem og glæder os til yderligere genåbning, og vi er klar til at hjælpe foreningerne med at genetablere de mange gode aktiviteter samt fastholde og rekruttere nye medlemmer og frivillige, siger Henrik Holmer, der er formand i DGI Storstrømmen.

Kickstarte aktiviteter
Undersøgelser viser, at danskernes aktivitetsniveau generelt faldt i corona-året 2020, blandt andet på grund af fraværet af foreningsfællesskaber. Det har især haft konsekvenser for børn og unge.

Siden 2015 har DGI og DIF sammen med Nordea-fonden og TrygFonden samarbejdet om Bevæg dig for livet. Formålet er at gøre Danmark til verdens mest aktive nation. Her samarbejder man blandt andet tæt med foreløbig 22 såkaldte visionskommuner om at gøre flere danskere aktive. Stevns er endnu ikke officielt med i den sammenhæng, men kan alligevel godt benytte sig af de tilbud som samarbejdet tilbyder.

- Vi kan også se på undersøgelser, at nogle af de mest udsatte målgrupper er dem, der er blevet hårdest ramt på deres motionsvaner. Vores Bevæg dig for livet-samarbejde mellem idrætsforeninger, organisationer og visionskommunerne er en organisering, der er som skabt til både at modvirke corona-effekterne og til at kickstarte aktiviteten igen på den anden side, siger Niels Nygaard, der er formand i DIF.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk