14. april 2021
Steen Bonke Sørensen er nomineret til årets ildsjæl for sit arbejde på at gøre Stevns Klint til hotspot for vandsporten. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Steen Bonke Sørensen er nomineret til årets ildsjæl for sit arbejde på at gøre Stevns Klint til hotspot for vandsporten. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ideerne blomstrer: Tre tiltag på Stevns nomineret til pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ideerne blomstrer: Tre tiltag på Stevns nomineret til pris
Stevns - 29. marts 2021 kl. 12:51
Af Erik Nielsen

Hele tre projekter og personer fra Stevns er nomineret i forbindelse med, at SydkystDanmark står over for at skulle uddele to turismepriser: årets initiativ samt årets ildsjæl.

Det skorter ikke på foregangsmænd samt opsigtsvækkende initiativer og ideer på Stevns. Selvom det seneste år har præget og i den grad udfordret turismeerhvervet, så er der stadig initiativ og virkelyst at finde i vores område. Det vidner rækken af nominerede til SydkystDanmarks to turismepriser om, som SydkystDanmark har offentliggjort i en pressemeddelelse.

Nye initiativer er spiret frem, og det seneste år har vist, at nytænkning og omstillingsparathed er afgørende, når man arbejder med turisme. Det gælder også i Stevns Kommune, hvor hele tre af de nominerede til dette års priser har base.

Bedste Turismeinitiativ
Det er femte år i træk, at prisen SydkystDanmarks Bedste Turismeinitiativ uddeles, og som altid er det turismeerhvervet, der har haft mulighed for at indstille hinanden på kryds og tværs.

Ifølge Carsten Rasmussen, der er bestyrelsesformand i VisitSydsjælland-Møn og en del af den jury, som skal tage stilling til, hvem der skal løbe med den ærefulde titel, er det igen i år et yderst stærkt felt, der er nomineret.

- Som samlet turistdestination er vi afhængige af, at nogen tænker ud af boksen og sætter nye skibe i søen, så vi kan gøre os positivt bemærket og skabe vækst. De lokale turismeinitiativer er et af vores stærkeste kort i kampen om turisterne, og de seks nominerede til prisen har det til fælles, at de på hver deres måde bidrager til at gøre SydkystDanmark til en attraktiv turistdestination, siger Carsten Rasmussen.

I alt er seks turismeinitiativer på Sydsjælland og Møn nomineret, og i blandt er to stevnske initiativer: Klinten Boattours, der sejler ud fra Rødvig Havn og viser klinten frem fra vandsiden samt Café Mad og Ro, som har popup café ved Stevns Fyrcenter.

De øvrige nominerede er Hotel Frederiksminde, Holmegaard Værk, Camp Adventure Glamping og Rosenfeldt Gods.

For at komme i betragtning til prisen er det et krav, at man som virksomhed, organisation eller forening har sat initiativer i værk, der har skabt vækst og positiv omtale for destinationens turismeindustri. Hvad end det er ved at opruste med flere overnatningsmuligheder, ved at være bannerfører for en bæredygtig dagsorden eller noget helt tredje.

Lokale ildsjæle hyldes
Det er fjerde gang, at den prestigefyldte Ildsjæle-pris uddeles, og den gives til en lokal frontløber, der med sin passion og ihærdighed har gjort en forskel for turismen i sit lokalområde såvel som for hele SydkystDanmark.

- Det er så uhyre vigtigt med ildsjæle, der brænder for det, de laver, og for hele lokalområdet. Det er dem, der skaber de unikke, mindeværdige oplevelser, som får folk til at komme igen og igen og sprede ordet om det fremadstormende SydkystDanmark - det er guld værd, siger bestyrelsesformand Carsten Rasmussen.

Blandt de nominerede til prisen som SydkystDanmarks Ildsjæl 2020 er Steen Bonke Sørensen, der med LimeLight BoardSport Club arbejder for at gøre Stevns Klint til et hotspot for vandsportsentusiaster.

De øvrige nominerede er: Rasmus Evind - formand for Præstø Handels- og Erhvervsforening, Henrik og Anne Grete Quistgaard Pagh - Quistgaarden, Peder Spandet - Næstved Automobilmuseum, Kit Kjølhede & Claus Krüger - Hesede Hovedgård samt Arlette Walsøe og Toke Rosenkilde - Hårbølle Havne Høker.

Nytårskonference aflyst
Normalt bliver vinderne hyldet på SydkystDanmarks årlige Nytårskonference, men som konsekvens af forsamlingsforbuddet er konferencen aflyst. I stedet bliver vinderne af de to turismepriser offentliggjort først i april på SydkystDanmarks hjemmeside og i pressen.

En jury bestående af Carsten Rasmussen (bestyrelsesformand i VisitSydsjælland-Møn A/S), Martin HH Bender (direktør i Visit Sydsjælland-Møn A/S), Kasper Larsen (Faxe), Charlotte Schwartzlose (Næstved), Ole Eskling (Vordingborg) og Claus Høgenhaug (Stevns) træffer den endelig afgørelse omkring, hvem der skal løbe med hæderen. Således er der en repræsentant for hver af SydkystDanmarks fire ejerkommuner.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk