17. november 2018
Helle Weinkouff har nu fået rettens ord for, at Caroline Möller fra det, der blev til Klintely Hotel, skylder hende 26.000 kroner. Foto: Erik Nielsen
Helle Weinkouff har nu fået rettens ord for, at Caroline Möller fra det, der blev til Klintely Hotel, skylder hende 26.000 kroner. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hotel-ansvarlig dømt til at betale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotel-ansvarlig dømt til at betale
Stevns - 16. august 2018 kl. 13:02
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er allerede skrevet en del om Klintely Hotel, og ikke mindst den måde, som den hotelansvarlige har drevet opbygningen af sin forretning på, hvor en hale af turister og håndværkere mener sig snydt for deres penge.

arrow Læs også: Omstridt hotel er nu lukket af for bookinger via Booking.com

Nu er der faldet dom i en udløber af den sag. Det skete ved en civilsag ved Retten i Roskilde, hvor den hotelansvarlige Caroline Möller i går, onsdag, blev dømt til at betale en tidligere lejer et restbeløb af sit depositum på 26.000 kroner tilbage.

Lejeren, der aldrig flyttede ind, da hun mødte op til en byggeplads og en ufærdig lejlighed, hedder Helle Weinkouff.

- Jeg er glad for, at jeg havde min advokat ved min side under denne sag i retten, for det er altså rigtig ubehageligt at mødes med Caroline Möller i retten, der som sædvanlig kom med en hel masse forklaringer og udtalelser om, at det er hende, der bliver snydt, forklarer Helle Weinkouff til DAGBLADET, efter, at hun nu har fået rettens ord for, at Caroline Möller skylder hende 26.000 kroner.

Advokaten, som hun omtaler, er Martin Steen Andersen fra Advodan i Store Heddinge.

- Jeg har ikke læst selve domsudskriftet med præmisserne endnu, men vi har fået fuldt medhold i vores sag. Og det betyder blandt andet, at min klient kan gå ud og kræve sine penge igennem udpantning, hvis der viser sig ikke at være vilje til at betale pengene tilbage, siger advokat Martin Steen Andersen til DAGBLADET.

En anden tidligere lejer ved navn Peter Zubkov har allerede 9. maj i år fået medhold i Fogedretten til at få sit depositum på 30.000 kroner udbetalt eller udpantet hos Caroline Möller. Da hun ifølge Zubkov har erklæret sig personligt insolvent, er dette dog endnu ikke lykkedes.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge torsdag 16. august

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

arrow Betalende turister møder lukket hoteldør
27. juni 2018 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:46
arrow Fælles front for sagsanlæg mod hotel-ansvarlig
23. juni 2018 kl. 06:25 Opdateret: kl. 19:28
arrow Ejer af hotel-ejendom frasiger sig ansvar
14. juni 2018 kl. 13:22 Opdateret: kl. 13:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk