20. juli 2019
I forbindelse med opførelsen af Danmarks største havvindmøllepark har man blandt mange andre ting fundet et ældgammelt ror. Pressefoto
I forbindelse med opførelsen af Danmarks største havvindmøllepark har man blandt mange andre ting fundet et ældgammelt ror. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havets arkæologer finder ror fra 1700-tallet ved Kriegers Flak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havets arkæologer finder ror fra 1700-tallet ved Kriegers Flak
Stevns - 18. juni 2019 kl. 00:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra 1700-tals ankerplads til Danmarks største havmøllepark. Under arbejdet med at klargøre Kriegers Flak til Vattenfalls nye havmøllepark er der fundet flere genstande, formentlig fra 16-1800-tallet, som marinarkæologer nu har bjærget og er ved at undersøge nærmere.

Hvad der nøjagtigt skete dengang i 1700-tallet, da et skib mistede sit ror på Kriegers Flak i Østersøen, får vi sandsynligvis aldrig opklaret, men efter at marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde er dykket ned og har hævet roret, har de nu et bedre billede af, hvilken type skib der er tale om.

Det 8,30 meter lange ror blev fundet på 28 meters dybde og vejer 1,2 tons. Roret har øverst en karakteristisk fremadbøjet afslutning med tre runde ornamenter ovenover rorpinden.

- Da vi så rorhovedet på Vattenfalls videooptagelser, gik vi i gang med at prøve, om vi kunne finde et lignende ror i historiske bøger med beskrivelser og tegninger. Og heldet var med os, da vi i et svensk værk fra 1768 med konstruktionstegninger af skibe fandt et ror, som passer nøjagtigt med det, vi nu har bjærget. Skibet i bogen kaldes en Hållensk Hummer Hukare - en "hukkert". Men rorhovedets karakteristiske ornament kendes også fra både fund og samtidige afbildninger tilbage fra 1600-tallet; for eksempel på den mere kendte skibstype "fløjten". Begge skibstyper var i 1700-tallet uhyre udbrede til transport af varer fra for eksempel Amsterdam til byerne ved Østersøen, fortæller Mikkel Thomsen, museumsinspektør og arkæolog på Vikingeskibsmuseet, som har ansvaret for fund til havs i Østdanmark, der kan være over 100 år gamle og dermed være omfattet af museumslovens beskyttelse.

Fra lavvandet ankerplads til Danmarks største havmøllepark

- Vi mener, at Kriegers Flak på grund af de forholdsvis lave vanddybder kan være benyttet som ankerplads, hvor man i dårligt vejr ventede på at kunne gå op igennem Øresund. Skibet kan også have været del af de hyppige engelske konvojer i området omkring 1800. Der ligger nemlig påfaldende mange ankre i det forholdsvis lavvandede område, siger Morten Johansen, som ligeledes er museumsinspektør og arkæolog, og selv var en af dykkerne på roret.

Ved Vattenfalls undersøgelse blev der foruden roret fundet et såkaldt sidesværd fra et andet skib og fem ankre. To af dem havde stadig en lang ankerkæde på. De blev flyttet på havbunden for at give plads til Vattenfalls arbejde.

At Kriegers Flak er blevet finkæmmet for historiske genstande skyldes udelukkende, at Vattenfall på flakket er gået i gang med at opføre det, der med sin kapacitet på 600 MW bliver Danmarks største havmøllepark, når den er i fuld produktion inden udgangen af 2021.

Senior geofysiker Dorthe Reng Erbs-Hansen, som er Vattenfalls ansvarlige for havbundsundersøgelserne, forklarer:

- Enhver havmøllepark skal igennem en forundersøgelse af havbunden for bl.a. at afklare, om der findes genstande fra fortiden, som er mere end 100 år gamle og derfor beskyttet af Museumsloven. På Kriegers Flak har Energinet stået for forundersøgelsen af hele området, men da vi undersøgte havbunden i de specifikke områder, hvor møllerne skal stå, for ueksploderede miner og bomber, fik vi foruden en tysk dybvandsbombe og en morter også andre markeringer på ting af metal. Nogle af dem blev, bl.a. fordi de bestod af træ og metal sammen, af specialisterne på det skib, der foretog undersøgelserne, vurderet som sandsynlige kulturarvsobjekter og informationer om dem sendt til Vikingeskibsmuseet.

Ifølge arkæologerne er området ved Kriegers Flak nu et af de mest velundersøgte områder på den danske havbund. Med de netop overståede undersøgelser er i alt 118 mulige kulturhistoriske objekter besigtiget og af dem er 22 potentielle fortidsminder. Tre genstande er bjærget; roret, sidesværdet og en mast, der blev bjærget forud for opførelsen af parkens ene transformatorstation, og to ankre er som nævnt flyttet udenfor det område, som anlægsarbejdet vil påvirke.

Det arkæologiske arbejde er nu gennemført, og Vikingeskibsmuseet indstiller til Slots- og Kulturstyrelsen, at området frigives; dog undtaget en række friholdelseszoner omkring de konstaterede, men ikke bjærgede, fortidsminder.

- Vattenfall har gjort præcis det, de skulle, og vist os, hvad de fandt under jagten på eksplosiver. Det er et skoleeksempel på et godt samarbejde imellem myndighederne og bygherrer, understreger Mikkel Thomsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk