

Se billedserie
Ideen om en skulpturpark i centrum af købstaden Store Heddinge er fostret i Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening, hvor formanden: Tim Warner har lagt et stort personligt engagement i projektet. Han var en glad mand, da han kunne byde velkommen i lørdags:
- For os handler det om at åbne flere butikker i Store Heddinge. Og nu spørger I sikkert om, hvad det hænger sammen med en skulpturpark. Svaret er, at kunst og kultur og forretningsliv har rigtigt meget med hinanden at gøre. Vi har været på to ekspeditioner til Vejle, hvor vi har set, at gode oplevelser i bymiljøet trækker folk til. Sammen med byens nye legeplads, som kommer til næste år, skal skulpturerne være med til at sætte byen på landkortet, sagde Tim Warner.
Projektleder Charlotte Mannstaedt fortalte om en »fuldstændigt utrolig proces«, der startede i sensommeren, da 12 kunstnere flyttede ind på Stevns Fyrcenter og hen over 14 dage skabte deres værker. Hun omtalte læringsvejen, hvor hun og de øvrige folk bag projektet havde lært, at det tager længere end som så at få det hele på plads, så den officielle indvielse blev udsat fra lørdag 8. september til nu 24. november. Men nu er skulpturerne omsider på plads - og de fleste af kunstnerne var mødt op til indvielsen, hvor borgmester Anette Mortensen klippede den røde snor til handelsstandsforeningens kultur- og legepladsprojekt, som er finansieret af LAG-midler og Stevns Kommune med hver især en halv million kroner.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge mandag 26. november
Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her