28. september 2020
Man kan komme inden for murene på det smukke slot, når Gjorslev holder åbent hus i forbindelse med Herregårdenes Dag søndag 16. august. Foto: Erik Nielsen
Man kan komme inden for murene på det smukke slot, når Gjorslev holder åbent hus i forbindelse med Herregårdenes Dag søndag 16. august. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gjorslev åbner dørene til marked, leg og rundvisning på slottet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gjorslev åbner dørene til marked, leg og rundvisning på slottet
Stevns - 11. august 2020 kl. 20:33

Carsten L. Jakobsen er ny forvalter på Gjorslev Gods, og han gør nu alvor af sine ord om mere åbenhed og flere offentlige arrangementer, som han proklamerede i forbindelse med sin tiltrædelse.

- Jeg vil gerne gøre det til en fast tradition her på Gjorslev, at vi holder åbent hus i forbindelse med Herregårdenes Dag, der altid ligger den tredje søndag i august. Derfor holder vi åbent hus i og omkring slottet søndag 16. august, siger godsforvalteren til avisen.

Han lægger vægt på, at det »kun« er i og omkring slottet, at der er åbent.

- På avlsgården har vi rygende travlt med høsten, så det bliver en anden lejlighed, at man kan blive klogere på den del af godset. Men der er rigeligt med aktiviteter til, at de, der møder op, nok skal få en god oplevelse, siger Carsten L. Jakobsen.

Inden for murene
Man kan således komme til at opleve den historiske slotsbygning indefra og høre spændende fortællinger om slottes historie. Blandt andet om, hvordan Dronning Margrethe den første var tilknyttet godset tilbage i år 1396.

Man kan også besøge de 18 boder boderne på den historiske allé, Bredgade, hvor en række lokale virksomheder udstiller og sælger både kunst, mad og drikke.

Leg i slotsparken
Selvfølgelig er der også tænkt på børnene.

- Vi har lavet en aftale med DGI, der kommer og arrangerer forskellige lege i slotshaven. Blandt andet har jeg hørt, at der skulle blive mulighed for bueskydning. Der er mulighed for at børn og voksne kan lege sammen og hver for sig, og hvis børnene hellere vil lege, mens de voksne får en rundvisning på slottet, så er det helt fint med os, siger godsforvalteren.

Det er også muligt blot at gå en tur i den skønne park ved slottet.

Boder i Bredgade
Boderne har åbner klokken 9.30 og den første rundvisning på slottet finder sted klokken 10.00 Der er rundvisning hver halve time med en varighed på 45 minutter. En rundvisning koster 75 kroner, og der skal bookes på selve dagen, når man ankommer.

Den sidste rundvisning finder sted klokken 15.30 - ligesom legeaktiviteter i parken finder sted mellem klokken 10 og 15.30.

Boderne og markedsdagen lukker klokken 16.

Der er parkering ved den store lade. Følg anvisningerne og vis hensyn i forhold til at holde afstand.

Det er for andet år i træk, at der afholdes Herregårdenes Dag den tredje søndag i august, men det er første gang Gjorslev er med. Det bliver dog næppe den sidste, da godsforvalteren har tænkt sig at gøre det til en fast tradition i godsets kalender.

erni

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk