23. november 2017
Kirsebæralléen ved Højerup Gadekær fotograferet i denne uge. Men vent ikke for længe med at nyde synet - blomstringen varer kun kort. Foto: Henrik Fisker
Kirsebæralléen ved Højerup Gadekær fotograferet i denne uge. Men vent ikke for længe med at nyde synet - blomstringen varer kun kort. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gadekæret i Højerup står i flor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gadekæret i Højerup står i flor
Stevns - 19. maj 2017 kl. 15:43
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Besøgende i Højerup - og dem er der som bekendt en hel del af - har i disse dage en ekstra attraktion at nyde. Den smukke kirsebærallé rundt om gadekæret står lige nu i sin smukkeste lyserød flor.

Det emmer af forårsstemning ved gadekæret, hvor ænderne har travlt på vandet, og nattergalen slår sine højlydte triller i krattet bag den store parkeringsplads, hvor den byder gæsterne velkommen til Højerup.

Blomstrende japanske kirsebær har altid haft en magisk tiltrækningskraft på mennesker. Hvert år konkurrerer parker og haver verden over om, hvor de første kirsebærblomster springer ud. I år var parkvæsenet i Københavns Kommune på pletten 3. april med billeder af den flotte kirkebærallé på Bispebjerg Kirkegård.

I dette kapløb kan Højerup slet ikke være med. Træerne rundt om gadekæret springer først ud i maj - i år har det kølige forår med rigelige mængder af østenvind endda udsat premieren helt til midt i maj.

Men så kan vi jo glæde os over, at der stadig er noget kønt at kigge på, når alle de andre kirsebærtræer er afblomstret. Men vent ikke for længe, for blomstringen varer så kort - om få dage kan hele sceneriet være forbi.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk