22. juni 2021
Der har været godt gang i bålstedet ved Stevns Friskole i Kristi himmelfartsferien. Foto: Rasmus Englund
gallery icon

Se billedserie

Der har været godt gang i bålstedet ved Stevns Friskole i Kristi himmelfartsferien. Foto: Rasmus Englund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Friskole fik besøg af unge som drak og begik hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Friskole fik besøg af unge som drak og begik hærværk
Stevns - 17. maj 2021 kl. 14:15
Af Henrik Fisker

Stevns Friskole i Rødvig har gennem den seneste tid flere gange haft besøg af unge, der opholder sig på skolens område, hvor de har begået hærværk og efterladt med tomme flasker mv. Urolighederne kulminerede foreløbigt i Kristi himmelfartsferien.

arrow Læs også: Politi: Rødvig er et fredeligt sted

- Der har været godt gang i den på skolen efter lukketid, og nu skal de unge - undskyld mit sprog - fandeme til at opføre sig ordentligt, da festivitasen har taget en drejning til vandalisme og almindelig utryghed i aftentimerne og i weekenden, lyder det fra skoleleder Rasmus Englund, der mandag formiddag kontaktede DAGBLADET med tekst og billeder fra de seneste dages begivenheder på skolen.

Han beskriver, hvordan klagerne over støj på skolens område for en måneds tid siden begyndte at melde sig i weekenderne.

- Jeg modtog flere opkald fra naboer, som følte sig chikaneret. Jeg opfordrede dem til at ringe 114, og en enkelt gang kørte jeg selv til Rødvig og smed en flok ud. De seneste uger har der været problemer med flaskekast, og her i Kristi himmelfartsferien er det foreløbigt kulmineret med omfattende flaskekast, så en del af skolens område er afspærret her mandag morgen, da der ligger skår overalt, rudeknusning og bilræs på skolens område, siger han.

Inden for den seneste uge har Rasmus Englund indgivet tre politianmeldelser. Han beskriver de unge, der færdes på skolens område, som to grupper:

- Der er de 15-17 årige sortklædte drenge, og så er der de lidt ældre unge, som kommer i biler og kører bilræs. Jeg vil fortsætte med at anmelde dem, indtil politiet begynder at vise interesse for vores lokalområde. Jeg har noteret mig, at der er en ny betjent i byen, og der behov for en sherif, der kan få sat en effektiv stopper for det her, siger han.

Stevns Friskoles udendørsareal - specielt det grønne område på nord - bruges ofte af især cykelturister, der i sommerhalvåret benytter skolens to sheltere, bålhytten og legepladsen til rekreation og gratis overnatning.

- De er hjerteligt velkomne, og det er altid hyggeligt, når vi modtager gæster udefra. Men jeg gruer for, hvordan vi kan holde området åbent til sommer, hvis denne uorden fortsætter, siger skolelederen.

Han tilføjer:
- For nogle uger siden var der lidt debat i nærværende avis og på de sociale medier angående ungdomsgrupperinger, der skabte utryghed i gadelivet i Store Heddinge. Nu er turen kommet til Rødvig, og måske havde skribenterne, der råbte op, måske alligevel ret i, at der er en udfordring med dele af ungdomsmiljøet på Stevns. Løsningen er ikke at fornægte og kigge den anden vej, men at konfrontere problemet.

DAGBLADET har givet områdebetjent Vibeke Nielsen mulighed for at kommentere skolelederens anmeldelser og synspunkter. Hun gør imidlertid opmærksomhed på, at hun ikke indgår i politiets daglige beredskab, men gerne tager en snak med Stevns Friskole om problemerne i Rødvig.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk