25. april 2019
Klar Forsynings administrationsbygning på Vasebækvej i Køge.
Klar Forsynings administrationsbygning på Vasebækvej i Køge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsyningsselskab spammede Stevns med sms'er om fejl i betaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsyningsselskab spammede Stevns med sms'er om fejl i betaling
Opdateret 23. marts 2019 kl. 08:35
Stevns - 23. marts 2019 kl. 08:30
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag formiddag klokken 10.42 tikkede der en sms ind på undertegnedes telefon:

arrow Læs også: Klar Forsyning retter op på procedurer efter spam-sms

»Fejl i girokort til kunder på Stevns. Der er desværre en fejl i id-linjen på de girokort, som vi har sendt ud til vores kunder på Stevns i forbindelse med årsopgørelsen for 2018. Benyt venligst regnr. 7316 og konto-nr. 0001024168 og oplys dit kundenr. ved indbetaling. Send en mail til Easyenergy@klarforsyning.dk, hvis du ønsker et nyt girokort. Hvis du er tilmeldt Betalingsservice (PBS), vil du ikke opleve problemer. Vi beklager ulejligheden. Venlig hilsen Klar Forsyning A/S«

Ovenstående sms blev også modtaget af mine tre børn på deres telefoner. Det undrede mig såre, at både jeg og mine børn fik en meddelelse om betaling via sms, og jeg betragtede den som en såkaldt "Nigeria-mail" - altså en falsk sms, hvor en bedrager forsøger at narre penge fra folk. Jeg slettede den derfor straks, og det rådede jeg også mine børn til at gøre, da de spurgte.

Sidste på formiddagen blev redaktionen desuden kontaktet af folk, der gerne vil gøre opmærksom på den mistænkelige sms, hvilket fik redaktionen til at kontakte Klar Forsyning A/S, der er en sammenlægning af forsyningsselskaberne i Køge, Greve Solrød Forsyning og Stevns kommuner.

På deres hjemmeside kunne det så konstateres, at der faktisk er tale om en sms-meddelelse fra selskabet, da ovenstående ordlyd stod i en nyhedsinformation på forsiden.

Direktør for Klar Forsyning: Line Hollesen, vendte fredag ikke tilbage på redaktionens henvendelse. Vi ville ellers gerne have haft svar på spørgsmålet om hun mener, at en sms-besked er en egnet og professionel måde at henvende sig til folk på vedrørende indbetaling af penge - set i lyset af, at offentlige myndigheder advarer mod at svare på netop den type sms og e-mail?

På de sociale medier kan man konstatere, at stort set hele Stevns er blevet spammet med sms'en fra Klar Forsyning i løbet af fredagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk