6. april 2020
Borgergruppen i Vråby har indtegnet "Rute 9" som sit bud på en sydlig udviklingsvej - i stedet for de to foreslåede ruter henholdsvis nord og syd for Hårlev.
Borgergruppen i Vråby har indtegnet "Rute 9" som sit bud på en sydlig udviklingsvej - i stedet for de to foreslåede ruter henholdsvis nord og syd for Hårlev.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forslag om endnu sydligere vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslag om endnu sydligere vej
Opdateret 11. februar 2020 kl. 10:59
Stevns - 10. februar 2020 kl. 13:16
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den sydlige statsvej kan komme til at løbe endnu sydligere, hvis det står til borgergruppen i Vråby. Som en del af sit høringssvar til Vejdirektoratet foreslår Vråby-folkene nu, at vejen anlægges mellem Dalby og Store Heddinge. Det har den fordel, at strækningen mellem Dalby og Karise allerede eksisterer i dag, og dermed vil der skulle anlægges en kortere ny strækning, påpeger Preben Aabo, der er formand for Vråby Bylaug.

arrow Læs også: Eks-borgmester: Sydlig statsvej bør tages helt af bordet

- På den måde får man dobbelt så meget vej til den halve pris, og samtidig undgår man nye krydsninger af jernbanen, siger han.

Udgangspunktet for forslaget er i virkeligheden Stevns Kommunes ønske om en udviklingsvej - et begreb, der er blevet lanceret efter, at det stod klart, at den nordlige linjeføring fra Strøby Egede nord om Herfølge til motorvejen ikke bliver til noget.

- Vi mener fortsat, at den vej er den eneste rigtige, fordi den giver mest aflastning af trafikken. Men hvis vi ikke kan få den, fordi Køge ikke vil være med, så lad os se på, hvor en udviklingsvej kan gøre mest nytte og anlægges billigst muligt. Her peger vi på en vej, der leder trafikken fra motorvejen direkte ind mod Store Heddinge, der jo trods alt er hovedstaden på Stevns og derfor bør have gode trafikforbindelser, siger Preben Aabo.

Han tilføjer, at han har drøftet forslaget med Faxes borgmester Ole Vive (V), der - ifølge Preben Aabo - i hvert fald er interesseret i at drøfte en mulig omfartsvej øst om Dalby.

- I vores optik kan denne sydlige udviklingsvej anlægges separat og blokerer ikke for, at der på et senere tidspunkt kan komme en nordlig linjeføring, hvis den engang i fremtiden kunne samle politisk opbakning, siger Preben Aabo.

Borgergruppen har døbt sit forslag: Rute 9, fordi Vejdirektoratets to foreslåede linjeføringer henholdsvis nord og syd om Hårlev er benævnt rute 7 og 8. Rute 9 tager sit udgangspunkt på omfartsvejen vest for Store Heddinge lige syd for den nordlige jernbaneoverskæring. Herfra går den nord om Kongeskoven forbi Arnøje og nord om Barup tæt ved Elverhøj og rammer Faxevej, hvor den eksisterende vej til Dalby munder ud. Forslagsstillerne giver Dalby en omfartsvej øst om byen op til Vordingborgvej, hvorfra trafikanterne ledes ud til Sydmotorvejen ved afkørsel 35.

Borgergruppen i Vråby består foruden af Preben Aabo af Bent Sørensen, Hestehavehuse, Rikke Bergsten, Skrosbjerg, og Lars Læbro, Vråby.

arrow Stop nu den sydlige statsvej
03. februar 2020 kl. 12:54 Opdateret: kl. 12:54
arrow Skal Stevns være en Morten Korch-kommune?
01. februar 2020 kl. 15:14 Opdateret: kl. 18:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk