18. juni 2021
Anne-Pia Jørgensen har hele sit liv været glad for dyr. Nu har hun skrevet en 326 sider lang roman med dyrevelfærd som tema - det er den fjerde bogudgivelse for den lokale forfatter fra Strøby Egede. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Anne-Pia Jørgensen har hele sit liv været glad for dyr. Nu har hun skrevet en 326 sider lang roman med dyrevelfærd som tema - det er den fjerde bogudgivelse for den lokale forfatter fra Strøby Egede. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfatter om dyrevelfærd: Vi lukker øjne og ører for ikke at ødelægge den gode stemning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forfatter om dyrevelfærd: Vi lukker øjne og ører for ikke at ødelægge den gode stemning
Stevns - 09. maj 2021 kl. 06:30
Af Erik Nielsen

Anne-Pia Jørgensen har netop udgivet sin fjerde bog. »Mit navn er Lava« handler om dyrevelfærd, og DAGBLADET har besøgt den lokale forfatter med bopæl i Strøby Egede til en snak om den skønlitterære roman.

arrow Læs også: Anne-Pia Jørgensen og hendes bøger

Hvorfor bedøver vi hunde og katte ved kastrering, men ikke grise?

Hvorfor er det okay at spise køer, men ikke hunde?

Hvorfor befrier vi elefanter fra et liv i cirkus, men hænger levende kyllinger op på slagterkroge?

Det er nogle af de spørgsmål hovedpersonen, Lava, stiller sig selv og sine omgivelser i den lokale forfatter Anne-Pia Jørgensens nyeste roman: »Mit navn er Lava«.

Vil råbe op

Sammen med sin gode ven Valdemar forsøger Lava i romanen at råbe det danske samfund op, men sandheden er som bekendt ilde hørt, og det er nemmere at lukke øjne og ører end at ændre vaner.

Eller som en af romanens personer udtrykker det: »Det er min erfaring, at når dyrs og menneskers behov kolliderer, så taber dyrene!«

Men hvad er det egentlig forfatteren, der har boet i Strøby Egede siden 2018, vil med sin fjerde roman og sit forfatterskab. DAGBLADET har været en tur forbi hos Anne-Pia Jørgensen for at høre nærmere.

- Dyrevelfærd og dyreetik har fået en øget opmærksomhed i forbindelse med både corona-pandemien og miljødebatten, men er det ikke også på tide, at vi ser den i øjnene - for dyrenes skyld, siger hun og lader derefter sin hovedperson, Lava, uddybe med en replik fra bogen:

»Når jeg ser et dyr i øjnene, så ved jeg, at jeg står over for et levende væsen. Det er der ingen, der behøver at fortælle mig eller skrive lange afhandlinger om, det ved jeg bare. Jeg ved, at det væsen, der kigger tilbage på mig, måske med nysgerrighed eller frygt, er en nogen og ikke en noget.«

Alle er glade for dyr

Anne-Pia Jørgensen har hele sit liv været glad for dyr.

- Det har altid været en del af mig. Og det tror jeg, at det har hos de fleste. Men det har altid undret, at vi i forhold til dyr gør noget helt andet, end det vi går og siger. Det er et skisma, som jeg tager op i bogen, da jeg også har bemærket, at det ikke er noget, folk har lyst til at tale om. Så jeg satte mig for at finde ud af, hvad det er, der sker mellem ord og handling. Man bliver med andre ord holdt op på noget, man egentlig ikke ønsker at blive holdt op på, forklarer forfatteren om sin nyeste bog.

Hun mener, at det i bund og grund kommer an på egne og andres vaner, der skal ændres. Og det tager helt grundlæggende tid, og det er egentlig ikke noget nogen har lyst til.

- Jeg er klar over, at bogen kan virke kontroversiel på nogle Og selvom det er en skønlitterær roman, så har jeg alligevel henvist til kilder, når jeg har brugt nogle udsagn. Derudover har jeg også brugt faktuelle tal. Det har jeg gjort, fordi jeg ønsker at få både romanens og dokumentarens kvaliteter frem i denne bog. De understøtter hinanden, og man kan ikke bare afvise argumenterne som noget skønlitterært digteri, som kun foregår i mit hovede, siger den lokalt forandrede forfatter om sin arbejdsmetode i netop denne roman.

En stiltiende aftale

På et tidspunkt lader hun sin hovedperson i romanen sige:

»Vi lærer børn, at de skal være gode ved dyr, og langt de fleste børn har en naturlig kærlighed til dyr, men de skal lære at forvalte den barmhjertighed, som alle levende væsener omkring os er afhængige af, inklusive mennesker. Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer! Men hvor forsvinder den holdning hen, når profitten træder til? For samtidig med, at vi lærer vores børn, at de ikke må stikke hunden i øjnene med deres små, ivrige fingre, eller trække katten i halen, så lukker vi øjnene for de millioner af dyr, der lider på alle tænkelige måder, vi lukker ørerne for deres skrig, og vi lukker munden for ikke at ødelægge den gode stemning og en stiltiende aftale om, at magt skal være ret, så længe det er til vores fordel.«

100 procent vegetar

Er du medlem af Veganerpartiet?

- Nej, men jeg bruger dem i min bog. Jeg er 100 procent vegetar og næsten veganer, siger forfatteren, der har skrevet en meget anderledes bog end hendes tre første udgivelser, hvor blandt andet hendes debut i 2016: Bidronningen var en historisk roman om demokratiets tilblivelse i Danmark med udgangspunkt i Dr. Dampes historie:

- Men jeg har fået at vide, at man aldrig er i tvivl om, at det er mig, der har skrevet bogen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk