16. juni 2019
Anne-Marie Vedsø Olesen, der bor med sin mand på Vallø Slot, debuterede i 2000 med den prisbelønnede historiske roman Salernos sol. Nu bliver hun beæret med endnu en pris. Denne gang i en lidt anden boldgade: Hendes nyeste bog »Lucie« blev i lørdags kåret som årets bedste udgivelse inden for horror-genren.  Foto: Jørgen C. Jørgensen.
gallery icon

Se billedserie

Anne-Marie Vedsø Olesen, der bor med sin mand på Vallø Slot, debuterede i 2000 med den prisbelønnede historiske roman Salernos sol. Nu bliver hun beæret med endnu en pris. Denne gang i en lidt anden boldgade: Hendes nyeste bog »Lucie« blev i lørdags kåret som årets bedste udgivelse inden for horror-genren. Foto: Jørgen C. Jørgensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfatter fra Vallø Slot vinder endnu en pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter fra Vallø Slot vinder endnu en pris
Stevns - 10. april 2019 kl. 05:50
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den lokalt forankrede forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen deltog på Krimimessen i Horsens, hvor hun lørdag fik overrakt prisen Årets Danske Horrorudgivelse for sin roman Lucie.

arrow Læs også: Billeder: Skrev roman færdig i Vallø Slots dragende omgivelser

Romanen udkom i 2018. Og bogen handler om kvinden Lucie, der ikke kan dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød.

Da hun sammen med to venner tager på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige.

Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af dødsfald i de smukke norske landskaber. Da de endelig ankommer til Trondhjem, er det med politiet i hælene.

Juryens begrundelse
Juryen finder, at Lucie er en imponerende flot og grundigt researchet fortælling, der fanger sin læser fra først til sidst.

Anne-Marie Vedsø Olesen blander overtro, religion, nordiske myter og guder, kristendom, historie, rædsel og spænding til en skræmmende, syret og vild læseoplevelse om nutidens narcissisme og materialisme: Et billede på horror, i en overført samfundsmæssig betydning, mens horror som genre udtrykker sig i vampyrbilledet på Lucie, der suger og mæsker sig i viden fra andre i jagten på selverkendelse og frigørelse.

At forfatteren også blander det med klam kannibalisme, svamperus, talende fugle og heavy metal er kun et plus. Lucie er en velskrevet bog, der blæser på konventionerne og trækker genren i nye retninger, og for det modtager romanen prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.

Bor på Vallø Slot
Anne-Marie Vedsø Olesen, der bor med sin mand på Vallø Slot, debuterede i 2000 med den prisbelønnede historiske roman Salernos sol.

Siden har hun blandt andet skrevet den anmelderroste trilogi om den ægyptiske gud Seth: Djævelens kvint, Tredje Ikaros og Gudernes tusmørke, der udkom samlet under titlen Gudestorm i 2012.

Samme år udkom også romanen Glasborgen og operalibrettoen Orkestergraven. Med Mordersken (2016) fuldendte Anne-Marie Vedsø Olesen den actionmættede renæssance- trilogi om Madeleine de Montdidier, der også tæller Dronningens dame (2013) og Bastarden (2015).

Prisen
Dansk Horror Selskab har siden 2012 uddelt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, der blev indstiftet ved den stiftende generalforsamling 5. september 2011 på Hald Hovedgaard. Prisen er alle årene blevet uddelt på Krimimessen i Horsens.

Hvert år nominerer forlagene de udgivelser, de mener kan være kandidater til prisen. Denne longlist kortes via afstemning ned til fem titler, som juryen herefter skal bedømme ud fra foreningens kriterier.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk