11. august 2020
Dansk Handicap Forbund Stevns-Faxe arrangerer hvert år et paraløb på Nytorv i Store Heddinge. Sammen med Børns Vilkår modtager foreningen det største tilskud i 2020 til sit frivillige sociale arbejde.
Dansk Handicap Forbund Stevns-Faxe arrangerer hvert år et paraløb på Nytorv i Store Heddinge. Sammen med Børns Vilkår modtager foreningen det største tilskud i 2020 til sit frivillige sociale arbejde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foreninger modtager årets tilskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreninger modtager årets tilskud
Stevns - 08. januar 2020 kl. 17:52
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Social og Sundhedsudvalget har på årets første møde fordelt det kommunale tilskud i 2020 til det frivillige sociale arbejde i kommunen, og tilsvarende er midlerne til aktiverende foranstaltninger for ældre og handicappede blevet uddelt.

I begge tilfælde har udvalget til punkt og prikke valgt at følge den indstilling, der lå til mødet fra de respektive indstillingsudvalg. Pengene, der er fordelt, udgør tilsammen den ramme, som er afsat i kommunens budget for 2020.

Det frivillige sociale arbejde er i 2020 blevet tilgodeset med 327.000 kroner. Regningen for annoncen, hvor kommunen efterlyser ansøgere til puljen, udgjorde 4.553 kroner, hvilket efterlader 322.467 kroner til fordeling blandt de foreninger, der søgte.

Her søgte 43 foreninger om støtte for tilsammen 380.892 kroner, hvorfor ikke alle har kunnet opnå det fulde beløb, som de søgte om. To foreninger har fået afslag på ansøgningen. Det drejer sig om Dansk Præmatur Forening, der organiserer forældre til for tidligt fødte børn - afslaget begrundes med, at foreningen ikke har afholdt et arrangement på Stevns. Tilsvarende fik Krigsveteranforeningen afslag, fordi ansøgningen ikke opfylder kravet om »den sociale del«.

De øvrige 41 foreninger, som har fået støtte, fordeler sig med 19 ældreforeninger, fire handicapforeninger, 11 sygdoms- og patientforeninger samt ni foreninger, der arbejder med børn, familier, socialt udstødte og flygtninge. Højeste støtte er på 15.000 kroner, der går til henholdsvis Dansk Handicap Forbund og Børns Vilkårs lokalafdelinger på Stevns, mens Ældre Sagen Store Heddinge ligger lige efter med 14.000 kroner. Mindste tildelte portion er på 2500 kroner, der gives til henholdsvis ADHD-afdelingen for Næstved, Faxe og Stevns og Astma-Allergi Foreningen.

Aktiveringsmidler
Stevns Kommune har afsat i alt 176.000 kroner til aktiverende foranstaltninger for ældre og handicappede, og fratrukket annonceudgifterne giver det 171.110 kroner til fordeling blandt foreningerne. Det er politisk bestemt, at Ældrerådet disponerer over 75 procent af dette beløb, mens Handicaprådet råder over de øvrige 25 procent af puljen.

Ældrerådet modtog 19 ansøgninger om tilsammen 170.550 kroner, men havde kun 128.000 kroner at dele ud af. Heraf har de 17 foreninger fået helt eller delvist tilsagn om støtte, mens to har fået afslag. Således opfylder Stevns Fotoklub ikke kriterierne for at modtage støtte, mens HK Senior Køge er sorteret fra, fordi foreningen ikke er hjemmehørende i Stevns Kommune.

De øvrige 17 foreninger har fået støtte fra 3.000 op til 14.000 kroner - sidstnævnte går til Hotherhavens Venne- og Støtteforening og til Støtteforeningen Plushøjs Venner.

Handicaprådet har fordelt 42.776 kroner til fem ansøgere, der tilsammen havde søgt om 67.000 kroner. Hjernesagens lokalafdeling, AGIS, Dansk Blindesamfund og Dansk Handicap Forbund får hver 8.069 kroner, hvilket er lidt lavere end sidste år, mens Scleroseforeningen som den eneste får 10.500 kroner. Samtlige ansøgere får dermed færre penge, end de havde søgt om i år.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk